XL-BYG logo

Træbordplade

6 produkter

Viser 6 ud af 6 produkter

Der findes materialer, der aldrig går af mode, og som vi aldrig bliver trætte af – et af dem er træ! Og med en træbordplade får du et naturprodukt, der både er smukt, praktisk og solidt, uanset om du skal bruge træbordpladen i køkkenet, badet, bryggerset, værkstedet eller som skrivebord.

Træ er både smukt, holdbart og naturligt

Massive bordplader har gennem generationer været fast inventar i mange danske hjem. Med god grund. En bordplade i træ er nemlig et naturprodukt, der er mere eller mindre uforgængeligt, og som med årene bare bliver smukkere og smukkere, hvis du vel at mærke vedligeholder den på den rette vis.

Bordplade i træ for enhver smag

Vælger du en massiv træbordplade til dit køkken, får du en bordplade, hvor du hver dag kan nyde træets årestruktur og de forskellige farvenuancer, der er i de klassiske, nordiske træsorter som eg, ask, bøg og fyr. Du kan også vælge den mørke og mere eksotiske nyatoh, der har sit helt eget udtryk.

Prismæssigt er der naturligvis forskel på, om du vælger en smuk og karakterfuld, massiv træbordplade i bøg, der er tre meter lang og har en tykkelse på 38 millimeter, eller du har brug for en tyndere og kortere træbordplade i fyr.

Byg selv – en massiv bordplade kan bruges til mange ting

Vores træbordplader i massivt træ er oplagte at benytte som køkkenborde eller som skriveborde. Men de kan også skæres op og bruges til en lang række andre ting – eller måske har du en rest tilbage, når du har skåret ud til køkkenbordet. Et stykke af en massiv træbordplade i for eksempel eg eller ask kan bruges som hylde eller som bænk, eller måske kan du lave et lille legebord til børnene. På den måde får du en billig bordplade i træ!

Behandling af træbordplader

Vores bordplader i massivt træ er næsten alle ubehandlede. Det betyder, at du får en mere modstandsdygtig og holdbar bordplade, hvis du foretager den rette vedligeholdelse, for eksempel med særlige køkkenolier, linolie eller specielle plejemidler. Du kan finde en lang række plejeprodukter hos os, som gør det nemt at holde din massive træbordplade smuk i mange år.

Få den rette vejledning om træbordplader hos din lokale XL-BYG

Inden du vælger, hvilken form for massiv træbordplade du vil montere i dit køkken, bad eller værksted, så foreslår vi altid, at du tager en snak med en af vores faguddannede medarbejdere. De kan give dig råd og vejledning i, hvilken træsort der passer bedst til det formål, du har med din træbordplade. Du kan i samme omgang også få hjælp til udskæring. Vejledningen i den rette vedligeholdelse af bordpladen får du selvfølgelig også med i købet!