På lager online
Click&Collect ikke muligt
Husk gulvunderlaget til dit nye gulv. Uanset om du skal lægge nyt laminatgulv, lamelparketgulv eller trægulv, er det en god idé - og også nødvendigt - at du starter med at lægge et gulvunderlag, før du fortsætter med at lægge dit nye gulv. Er der ikke et ordentligt underlag under dit gulv, kommer gulvet ikke til at ligge stabilt og godt.
Inden du køber dit nye gulvunderlag er der forskellige forhold, du gør klogt i at tage hensyn til. Når du køber gulvunderlag, er det fx vigtigt at tænke over:
Hvor mange tunge møbler skal gulvet udsættes for? Skal gulvlaget ligge et sted, hvor det vil blive udsat for en høj belastning? Hvor ofte bliver gulvet brugt af husets beboere i dagligdagen?
Det gør nemlig en forskel, om gulvet skal lægges i stuen, i køkkenet eller i gæsteværelset. Brugen af et gæsteværelse er ofte betydelig mindre end stuen og køkkenet, hvorfor gulvunderlaget i gæsteværelset sandsynligvis ikke behøver at have den samme styrke som underlaget i stuen.
Det er også vigtigt at være klar over, at et gulvunderlag kan have stor indvirkning på, hvor meget støj der udgår fra lokalet, gulvet ligger. Et godt gulvunderlag kan have en støjreducerende virkning. Er gulvunderlaget omvendt ikke tilstrækkeligt støjdæmpende, kan man i et underliggende rum ofte tydeligt høre, når du fx går rundt på gulvet med sko på eller hører musik. Hvis du hører meget musik, kan det rette gulvunderlag faktisk også hjælpe med at forbedre akustikken i rummet.
Inden du begynder at vælge underlag, skal du dog først have valgt det rigtige gulv. Typen af gulvunderlag afhænger nemlig også af, hvilken type gulv du vil lægge. Vil du fx gerne have et laminatgulv i gæsteværelset, men et trægulv i stuen? Så skal du have fat i to forskellige slags underlag. Her kan du med fordel finde ud af, præcis hvor meget af de forskellige gulvunderlag, du køber, så du ikke køber hverken for lidt eller meget.
Gulvunderlag kan også fås med en fugtspærrende egenskab. Hvis ikke du beskytter dit nye gulv med et fugtspærrende element nedenunder, kan fugt nedefra ødelægge dit nye gulv. Hvis dit gulv bliver udsat for fugt, kan gulvet få buler og i værste fald skimmelsvamp. Er du i tvivl om alle disse forhold, så kig ned i din nærmeste XL-BYG og spørg en af vores medarbejdere til råds.
Hvis du helst vil handle i en fysisk butik, kan du købe dit gulvunderlag i den XL-BYG, som ligger tættest på dig. Men du kan også bestille dit nye gulvunderlag lige her. Selve bestillingsprocessen foregår hurtigt, let og trygt. Find blot det gulvunderlag og eventuelt andre varer, som du vil købe og læg det hele i den elektroniske indkøbskurv. Send os så (gennem webshoppens ordresystem) din bestilling. Når vi har modtaget din bestilling, sender vi dig hurtigst muligt dine varer. Du vil normalt modtage dit gulvunderlag og øvrige varer i løbet af nogle få dage. Hvis du på noget tidspunkt kommer i tvivl om noget eller har brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte XL-BYGs websupport. Her sidder vores medarbejdere klar til at hjælpe dig, så du kommer trygt og godt gennem ordreprocessen.