Ønsker du lys, der tænder automatisk, når du træder ind i rummet eller ved mørkets frembrud? Så kunne det være en idé at få lysstyrret belysning. XL-BYG Webshop har et udvalg af forskellige værktøjer, som kan være behjælpelig med dette.
En bevægelsessensor (eller lyssensor) kan hjælpe med at styre din belysning - både inden- og udendørs. Den fungerer således, at lyset tændes ved bevægelse. Træder du ind i et rum med en lyssensor, vil lyset altså tænde automatisk, uden at du behøver tænde på kontakten. Lyssensoren sørger ligeledes for, at lyset slukker igen. Sker der ikke bevægelse i rummet, vil lyset, efter et fastsat interval, automatisk slukke. På den måde undgår du, at lyset brænder til ingen verdens nytte, og du sparer en masse strøm.
Sæt sensoren op ved garagen, på trappen, i gangen, i bryggerset eller hvor, du nu synes, det er rart, at lyset tænder automatisk.
På XL-BYG Webshop har du desuden også mulighed for at købe et skumringsrelæ. Et skumringsrelæ får lyset til at tændes automatisk, når mørket bryder frem, og slukke igen, når morgenen gryr. På den måde har du altid lys i indkørslen, havegangen osv., når det er blevet mørkt. Skumringsrelæer kan desuden også time-styres. Du kan fx indstille lyset til at slukke automatisk efter fire eller seks timer. Du undgår dermed at have lys i indkørslen om natten, hvor der alligevel ikke er det store behov for det.
Find og køb den lyssensor, eller det skumringsrelæ, der passer bedst til dig her på XL-BYG Webshop. Du får hurtigt og nemt dine nye lyssensorer leveret - enten hos din lokale XL-BYG eller på din egen bopæl.