XL-BYG logo

Hakker

4 produkter

Viser 4 ud af 4 produkter

En af de mindst sjove arbejdsopgaver i haven er at fjerne ukrudt - eller er det nødvendigvis sådan? Det er hårdt for knæ, ryg og fingre, medmindre du har det rette redskab ved hånden. Et hakkejern og et skuffejern kan gøre arbejdet en hel del mere behageligt, og du kan meget nemmere få fjernet ukrudt, mælkebøtter og andre uønskede planter i dine bede.

Til kamp mod ukrudt

Er du den heldige ejer af en have, så ved du, at der er tale om fast arbejde, hvis du vil holde ukrudt såsom mælkebøtter og skvalderkål nede. Du kan selvfølgelig bruge god gammeldags håndkraft, men det vil kunne mærkes i både ryg og knæ. Langt mere behageligt – og måske også mere effektivt – er det at investere i et godt hakkejern og et godt skuffejern.

Et skarpt hakkejern er et effektivt haveredskab

Et hakkejern – eller en havehakker, som mange kalder det – er skabt til at rydde dine bede for ukrudt. Den skarpe kant skærer ganske enkelt ukrudtet over, og bruger du lidt kræfter, kan du gøre livet ekstra svært for ukrudtet ved at skære et lille stykke under jordoverfladen. På den måde kan du holde selv det mest genstridige ukrudt nede. Især hvis du gør dig det til en vane at gå en runde i dine bede med jævne mellemrum. På den måde bliver lugearbejdet nemmere og nemmere, fordi du hele tiden holder ukrudtet nede.

Brug også hakkejernet mellem fliser og ved såning

En hakke kan også bruges til at fjerne ukrudt og mos mellem dine terrassefliser. Her bruger du ganske enkelt blot et af de skarpe hjørner på hakkejernet til at skrabe i revnerne mellem fliserne. På den måde kan du igen undgå at skulle ned på knæ og klare arbejdet med håndkraft – og du kan vinke farvel til ukrudtsmidler og andre kemikalier.

Du kan også bruge dit hakkejern til såning i køkkenhaven. Hakken kan også bruges til at løsne jord, og du kan igen bruge det skarpe hjørne til at trække en så-rende i bedet.

Et skuffejern er hakkejernets bedste ven

Hakkejernet er skabt til det lidt hårdere lugearbejde, mens lugejernet er bygget til at klare det lidt lettere arbejde. Udformningen (der nærmest kan sammenlignes med en ostehøvls) er ideel til fjernelse af ukrudt - især ukrudt der ikke er kraftigt. Her er det en idé at benytte hakkejernet først og derefter gå over til skuffejernet, fordi det er hurtigere at bruge og nemmere luger større flader for ukrudt. Mange kalder også et skuffejern for et lugejern.

Tag os med på råd - også om haveredskaber

Hvilket hakkejern passer til dine behov, og skal du kigge efter ergonomiske skuffejern? Tag en snak med en af vores faguddannede medarbejdere, så du får det rigtige redskab med dig hjem.