XL-BYG logo

River

14 produkter

Viser 14 ud af 14 produkter

Løse blade og grene i haven er ikke et kønt syn. Det samme gælder græsplænen, efter du har været over den med en plæneklipper. Med en god løvrive og en effektiv græsrive får du hurtigt ryddet op, og hvis du skal have planeret jorden i bedet, så er en bred 12- eller 14-tandet haverive det oplagte valg.

En rive er ikke bare en rive

Normalt ser vi en 12-tandet haverive for os, når vi taler om en rive. Det er også den klassiske rive, der i og for sig kan klare alle opgaver. Der er dog rigtig god fornuft i at have et lille sortiment af river stående i redskabsskuret, så du nemmere kan få løst dine forskellige haveopgaver – fx en god løvrive og en græsrive.

Løvriver og græsriver

En løvrive er en vifteformet rive med lange, bløde metalbørster designet til at feje løse blade, græs og smågrene sammen med. Det gør en løvrive langt mere effektivt, end en 12- eller 14-tandet klassisk haverive. På samme måde er en bred græsrive designet til netop at rive det løse græs sammen. Med dens brede hoved kan du med en græsrive hurtigt få samlet det løse græs efter endt græsslåning. En græsrive er også velegnet til at rive gruset i indkørslen.

Den klassiske haverive har 12 eller 14 tænder

En god, traditionel rive med 12 eller 14 tænder af metal er næsten uundværlig i en husstand, der også har have. Den traditionelle rive er en universal-rive, der sådan set kan gøre alt rive-arbejde, men fordi den er stiv i skaftet og har hårde tænder, er den især velegnet til at rive bede og løsne jorden mellem stauderne (og er på den måde lidt i familie med kultivatoren). Der findes også en slank 8-tandet haverive, der blandt nogle går eller har gået under betegnelsen “damerive“, som er endnu nemmere at bruge mellem stauderne eller mellem rækkerne i køkkenhaven.

Brug en ergonomisk rive til store områder 

Med en ergonomisk Fiskars haverive kan havearbejdet blive en smule lettere, da riven er formet efter kroppen og udviklet med henblik på at skåne din ryg, lænd og skuldre. Har du store områder, som skal trimmes med en rive, bør du overveje at gå efter den speciallavede Fiskars haverive.

En kultivator er skabt til det grove

Du kan løse mange af haveopgaverne i bedene og i køkkenhaven med en klassisk rive, men med en kultivator får du et redskab, der med sine lange tænder er designet til at gå mere i dybden og løsne jorden på en mere effektiv måde. Det gør også kultivatoren effektiv i kampen mod ukrudt – fx i kombination med en hakke eller et skuffejern.

God rådgivning og gode redskaber giver en flot have

En velplejet og trimmet have er et smukt syn, men kræver også, at der bliver lagt noget arbejde i opgaven. Hos XL-BYG kan vi hjælpe dig med at få de rette haveredskaber i dit redskabsskur – ikke bare en klassisk 12- eller 14-tandet rive, men også en god løvrive, en græsrive og en kultivator. På den måde har du udstyret i orden og kan løse dit havearbejde både hurtigere og mindre slidsomt. Har du brug for vejledning og rådgivning, så tag en snak med en af vores faguddannede medarbejdere. De er altid parate til at hjælpe dig.