Få et sikkert fundament med en postkassestander. Det er i dag lovpligtigt, at din postkasse er placeret let tilgængeligt ved skellet til nærmeste offentlige vej. Denne lov betyder, at du ikke bare kan hænge din postkasse op på muren af dit hus mere, men i stedet skal finde en anden løsning. Har du ikke et hegn eller lignende, kan du anvende en postkassestander.
En postkassestander er en stander, der bruges til at holde din postkasse. Den kan have forskellige former som f.eks. en bue eller blot en rektangulær plade, hvorpå postkassen monteres. Ikke kun lovgivningen har gjort det nødvendigt med en postkassestander. Det omskiftelige danske vejr med både flere storme, men også generelt blæst med høj styrke, skaber et behov for en meget stærk forankring til din postkasse. Eftersom langt de fleste postkassestandere skal støbes i jorden, er dette en meget holdbar løsning.
Når du skal montere dit postkassestativ, er der flere måder at gøre det på. Enkelte postkasse-mærker har deres egen metode, hvorfor du altid skal kigge i brugsvejledningen, inden du starter opsætningen. Er der ikke et særligt system til din postkassestander, vil den mest holdbare metode ofte være at støbe sin postkassestander. Det første man skal gøre er at bruge et pælebor eller grave et stort nok hul til selve postkassestanderen. Vær opmærksom på, at brevsprækken skal være mellem 100-120 cm over jorden. Gør derfor kun hullet så dybt, at du overholder denne regel. Dernæst skal du sætte din stander i hullet/hullerne. Brug stolpebeton, så kan du blot hælde den tørre beton ned i hullerne og stille din postkassestander i lod undervejs. Til sidst hælder du vand ned til stolpebetonen. Det er ikke nødvendigt at røre rundt i det, da vandet nok skal trække ned i hullet. Over en periode på mellem 24-48 timer vil betonen være tørret, og du kan nu hænge din postkasse på.
Hvilken postkassestander du skal have, afhænger af hvilken postkasse du vælger. Ofte skal mærkerne på de to dele gerne være det samme for at passe korrekt. En postkasse kan dog sættes op på flere forskellige standere, så du blot kan vælge frit inden for samme mærke af stander til postkasse. Fordelen ved en postkassestander i en buet form er, at vinden ikke lige så let kan gribe fat i den. Derudover er denne type i et meget budgetvenligt prisleje. De rektangulære standere til postkasse har et helt andet udtryk end den klassiske bue. Et sådant design er ideelt til f.eks. moderne funkis huse eller villaer, hvor kanterne er i fokus.
Hos XL-BYG har vi et stort udvalg af postkassestandere. Vi har både i de kendte mærker og i nogle mindre fremtrædende. Derudover finder du også både den klassiske stander til postkasse og postkassestandere i et mere anderledes, rektangulært design. Vælg den model, som passer til dit hus.
Du kan købe ny postkasse og postkassestander hos din lokale XL-BYG. Alternativt kan du handle her på vores webshop. Det er både nemt og sikkert at handle online hos XL-BYG. Vælg blot din nye postkassestander og læg den i din indkøbsvogn. Gå videre til betaling, når du er færdig med at handle. Vi beder dig nu udfylde dine personlige oplysninger og vælge en betalingsmetode. Du kan betale med kreditkort eller dit XL-BYG kort. Vi lever naturligvis op til alle sikkerhedskrav, så uanset hvad du vælger, er dine oplysninger sikre hos os.