XL-BYG logo

Drypvanding

1 produkt

Viser 1 ud af 1 produkter

Slip for at fylde din vandkande og få lange arme. Med drypvanding får du både en mere praktisk og en mere vandøkonomisk løsning, der gør det nemmere at sikre, at dine planter, din hæk eller dit drivhus får præcist den mængde vand, der er behov for.

Gardena micro drip er det ideelle drypvandingsanlæg

Drypvanding er praktisk, vandøkonomisk og godt for havens planter. De får det vand, de har brug for – hverken for meget eller for lidt. Du kan nemlig selv indstille doseringen og styre vandingen, så du hverken overvander eller undervander. Med Gardena Micro Drip får du adgang til et samlet drypvandingssystem af slanger, dyser og ventiler, så du kan samle præcist den løsning, du har brug for.

En siveslange er den mest enkle form for drypvanding

Det mest enkle selvvandingssystem, du kan benytte, er ved at bruge en siveslange. Strengt taget leverer en siveslange ikke drypvanding, men princippet er det samme: Du forbinder siveslangen til din almindelige haveslange og tænder for vandet! Mængden af vand regulerer du direkte på vandhanen. Gennem de små huller i siveslangen fordeles vandet stille og roligt til de planter, der står langs med slangen i en bredde af cirka 30 centimeter. En siveslange er derfor oplagt til lange bede – f.eks. i en urtehave eller ved en række frugtbuske. Har du plantet hæk, så er en siveslange også det oplagte valg – begrænsningen ligger i, at du ikke så nemt kan bruge en siveslange, hvis du har mere krævende vandingsbehov – f.eks. et drivhus, højbede, staudebede eller krukker.

Et drypvandingsanlæg giver dig mange muligheder

Med et drypvandingsanlæg som det, du kan installere med Gardena Micro Drip, får du et selvvandingssystem, der kan tilpasses dine individuelle behov. Med den brede vifte af dyser, ventiler, fordelingsstykker og drypslanger kan du sammensætte din helt eget havevanding, der målrettet vander lige netop dér, hvor du ønsker.

Uendelige udvidelsesmuligheder med Gardena drypvanding

Et drypvandingssystem består typisk af et hovedrør og en række mindre fordelingsrør. Rørene kobler du sammen med særlige fordelingsstykker, så du kan lede vandet derhen, hvor du ønsker det. Med Gardenas unikke “Quick & Easy“-tilslutningsteknologi er det nemt at samle de forskellige dele.

Ude ved selve planten monterer du selve vandingsdysen, der fordeler vandet i op til en radius af 40 centimeter. Der findes mange forskellige former for dyser, som hver især kan reguleres, så du kan styre vandmængden. Dyserne drypper eller spreder vandet alt efter hvilken type dyse, du vælger. Dyserne kan placeres i serier, så du kan drypvande store områder, eller du kan tilrettelægge dit helt eget drivhus-vandingsanlæg, hvor du nøje sikrer den rette vanding af hver enkelt plante.

Det er nemt at få dit eget selvvandingssystem

Der findes færdige startsæt, der gør det nemt og problemfrit for dig at få dit eget Gardena vandingsanlæg. Her er samlet alt det, du har brug for, hvis du har et højbed, en altan eller en terrasse med mange krukker, som du ønsker at forkæle med Gardena drypvanding. Der er også startsæt til dig, der vil have drypvanding af urtehaven, eller hvis du ønsker særskilt drivhusvanding (dækker helt op til 40 kvm!). Begge startsæt kræver blot tilslutning til din almindelige haveslange.

Få den rette vejledning om drypvanding hos din lokale XL-BYG

Inden du etablerer dit eget drypvandingsanlæg, så er det en god idé at tage en snak med en af vores medarbejdere i haveafdelingen, uanset om du står med en nyplantet hæk, en terrasse med krukker, en urtehave, eller hvis du måske ønsker automatisk vanding af et drivhus. De kan give dig råd og vejledning i, hvordan du kommer i gang på den bedst mulige måde – og så du får lige netop de ventiler, fordelingsrør og vanddyser, du har brug for.