XL-BYG logo

Hængestole

1 produkt

Viser 1 ud af 1 produkter

At have en hængestol i haven bliver mere og mere populært. Det forstår man godt, eftersom en hængestol har mange anvendelsesmuligheder og kan give et element af hygge i haven. Hvilken type hængestol, man skal vælge, kan dog være svært at beslutte.

Hængestol til haven i flot design

Der findes et væld af hængestole, og hver enkelt har sit eget designmæssige udtryk. Du finder både en udendørs hængestol til haven i et helt simpelt sort design, men også farverige designs, der fører tankerne til Caribien. Når du skal vælge en hængestol til haven, skal du altså overveje, om du vil tilføre haven lidt ekstra liv med masser af farver, eller om du foretrækker et mere minimalistisk design.

Hvad er forskellen på en hængekøjestol og en klassisk hængestol?

Der findes to typiske underkategorier inden for hængestole: En klassisk hængestol udført i en fast ramme og en hængekøjestol, der ligesom en original hængekøje er lavet i stærkt stof uden fast ramme.

En hængekøjestol svøber sig gerne om kroppen. Du skal altså vælge en hængekøjestol, hvis du godt kan lide følelsen af at være omsluttet. Derudover kan en hængekøjestol også bringe et hint af den sydlandske indretning ind i haven som følge af de flotte og ofte farverige designs.

En hængestol er derimod ofte udformet i et mere minimalistisk design. Der findes hængestol i naturflet eller i sort. Begge kan bidrage til et enkelt udtryk i haven. En stol er med sin faste ramme let at sætte sig ned i og finde sig godt til rette i. Dette kan kræve lidt øvelse i en hængekøjestol. Begge typer hængestol hænges typisk op i et træ eller lignende. Har man ikke træer i haven, kan man vælge en hængestol med stel.

En udendørs hængestol med stel til have og terrasse

Hvis du har en have, hvori der endnu ikke er træer med tykke nok grene til at kunne bære en hængestol, kan du vælge en udgave med stel. En hængestol med stel har den fordel, at den kan placeres alle steder i haven uafhængig af træer og lignende. Det betyder også, at den kan stå både i sol og skygge. Foretrækker du at sidde i solen og dase med et køligt glas vand, sætter du blot din hængestol med stel på en solrig plads. Den er dog også ideel at sætte på terrassen, hvor der normalt sjældent er mulighed for ophæng af tungere møbler. På terrassen kan en hængestol med stel blive en del af loungeområdet eller blot være et hyggehjørne til læsning og afslapning i den kølige skygge.

Hængehule til børn

Hængehuler til børn er det perfekte udendørsmøbel til de små, da det kombinerer leg, hygge og natur. De ligner en blanding af et telt og en hængekøje og er et hit hos børn. De små kan kravle ind i hulen og lytte til naturen, mens de roligt vugger eller slapper af i hængehulen. Gør hængehulen endnu mere komfortabel med tæpper og puder, der skaber en hyggelig hulestemning for dit barn.   

Køb din hængestol ved XL-BYG

Hos XL-BYG har vi et bredt udvalg af hængestole og herunder også hængekøjestole. Vores hængestole findes i både klassisk og farverigt design. Vælg den model der passer bedst til din indretning af haven og få skabt dig et hyggehjørne til både børn og voksne. Hvis du er i tvivl om vedligeholdelse eller har spørgsmål til valg af stol, kan du altid besøge din nærmeste XL-BYG. Vores kompetente medarbejder står til rådighed og hjælper gerne med store og små spørgsmål. Alternativt kan du kontakte vores online kundeservice og få vejledning over mail eller telefon.