XL-BYG logo

Markiser

8 produkter

Viser 8 ud af 8 produkter

En god markise er den oplagte løsning, hvis du gerne vil skabe skygge for solens stråler på terrassen eller altanen, og samtidig nyde varmen – eller du kan vælge at montere en markise, hvis du gerne vil skærme fx din stue for solen. Hos XL-BYG finder du kvalitetsmarkiser i mange forskellige størrelser og både med eller uden motor.

VÆLG DEN RETTE MARKISE

Markiser er effektive til solafskærmning og nemme at bruge – når de først er monteret. En markise er en fastmonteret afskærmning for sol (eller regn) og typisk forankret i en husvæg. Du kan få markiser i mange forskellige størrelser, farver og designs. Her på siden kan du se det udvalg, vi har hos XL-BYG.

Markiser er nemme at bruge

Markiser foldes nemt ud og ind manuelt eller ved hjælp af en elmotor med fjernbetjening. Det tager ikke mange øjeblikke at rulle markisen ud, hvis der er behov for det – uanset om du vælger en manuel eller en motoriseret udgave. Og om aftenen er det lige så hurtigt at rulle markisen ind igen.

Markiser er ideelle til terrassen eller altanen

Markiser giver god skygge, så det er muligt at opholde sig ude i solen – og så holder de på varmen om aftenen, så det er muligt at nyde nogle gode sommeraftener på terrassen eller altanen. Du kan vælge en stor markise, der giver dig et stort, overdækket areal, så du hurtigt kan skabe en form for overdækket terrasse eller altan. Og når du hellere vil nyde solen, så ruller du blot markisen ind igen.

Markise er en fast og permanent løsning

Er din terrasse lille, eller synes du, at din parasol altid står i vejen eller står forkert i forhold til solen, kan du overveje, om en markise er en bedre løsning for dig. Markiser kan nemlig nemt erstatte parasoller, men de kan også bruges til at skygge inde i selve huset, hvis solvarmen gennem vinduerne bliver for voldsom, eller hvis du har PC- eller TV-skærme stående lige inden for vinduet.

En lukket markise eller en åben markise

Vi skelner mellem to forskellige typer markise: Den åbne og den lukkede – og her refererer vi til, hvordan markisens dug beskyttes. Med en åben markise er dugen rullet sammen og er ubeskyttet. Her bør markisen monteres under tagudhænget, for på den måde at være i læ for regn og vind. Hænger din markise frit, så bør du investere i en lukket terrassemarkise. Med en lukket markise rulles både dugen og armene ind i en kassette, som lukker helt til, hvilket beskytter imod vejret, når markisen ikke er i brug.

Hvad koster en markise?

Det er muligt at investere i markiser i mange størrelser og i forskellige prisklasser. Priserne på markiser varierer naturligvis alt afhængigt af størrelsen og alt efter, om du foretrækker en markise, du kan folde sammen manuelt eller ved hjælp af motor. Der er også forskel på, om du vælger en lukket eller en åben markise. Hos XL-BYG kan du altid finde billige kvalitetsmarkiser.

En markise kan bruges på mange måder

Du kan sagtens få markiser, der kan dække hele altanen eller det meste af terrassen og på den måde fungere som en slags permanent afskærmning. Du kan også vælge at montere småmarkiser over et enkelt eller flere vinduer eller en stor markise over hele vinduespartier, hvis du gerne vil skærme af for solen og sænke inde-temperaturen om sommeren, eller når solen står lige på. Og vælger du en markise til dit hus med elektrisk styring, kan du uden at anstrenge dig rulle markisen ud og ind alt efter behov.

Spørgsmål og svar om markiser til terrassen og altanen

Hos XL-BYG møder vi tit spørgsmål om markiser. Vi har samlet de mest almindelige herunder og forsøgt at give korte og præcise svar:

Hvor lang levetid er der på en markise? 

Markisens dug vil normalt kunne holde 20 år, hvis du sørger for at vedligeholde den (vaske den af, rulle den ind om aftenen og sikre, at markisen er beskyttet imod vind og vejr). Stellet har typisk en lidt længere levetid. Du kan sagtens udskifte markisedugen uden at skulle udskifte stellet.

Er en markise vandtæt? 

Ja, de markiser du finder hos XL-BYG er vandtætte. Så de beskytter både imod solen og hjælper dig med at holde dine havemøbler tørre. Vær dog opmærksom på, at faldet på markisen er korrekt, så vandet ikke samler sig på midten.

Kan markiser tåle regn?

Ja, sagtens! Markisens dug er vandtæt. Du må gerne rulle din markise op, når den er våd, men vi anbefaler dog, at du ruller den ud igen, så snart det er tørvejr igen, så markisen kan tørre.

Skal jeg vælge parasol eller markise? 

Det er ikke nødvendigvis et enten/eller. Markisen er fastmonteret og kan bruges hele året – fx skærme imod solen, så du ikke får reflekser i TV-skærmen. Omvendt får du med en god parasol en fleksibel løsning, som du kan flytte rundt med, hvis du gerne vil servere sommerfrokosten ude på græsset, eller hvis du ikke har mulighed for at montere en markise på dit hus. Mange vælger at have både en fast markise over terrassen og så en supplerende parasol, som giver muligheden for at være fleksibel.

Lad os hjælpe dig med at finde den rette markise

Find din nye markise her på XL-BYG Webshop til en konkurrencedygtig pris. Det er trygt og sikkert at placere din ordre her, fordi handelen foregår gennem din lokale XL-BYG, som også leverer dine indkøb hjemme hos dig.

Du er også velkommen til at besøge din lokale XL-BYG, hvor du kan se vores udvalg af markiser. Vi giver dig kompetent vejledning, så du kan træffe det rette valg. Vi kan også hjælpe dig med at finde en kvalitetsmarkise i den rigtige størrelse og vise dig, hvad en god, ny markise koster. Er der markiser på tilbud, så finder vi naturligvis også dem frem til dig.