XL-BYG logo

Bænke

10 produkter

Viser 10 ud af 10 produkter

Du kan købe bænke i alle mulige forskellige udformninger hos XL-BYG. Se vores fine udvalg af bænke her på siden eller besøg din nærmeste XL-BYG butik. Hvis du har spørgsmål til vores produkter, eller i forhold til et gør-det-selv projekt, er du altid velkommen til at besøge din lokale XL-BYG. Her vil vores dygtige XL-BYG medarbejdere stå klar til at hjælpe dig.

Brug en bænk inde i huset

Mange forbinder en bænk med noget der står i parken, ved en sø eller lige uden for huset. Nu er det moderne at tage den uformelle siddeplads med ind i huset, hvor den både pynter og gør gavn.

Bænke til spisebordet

Et gammelt landbrug eller en lille lejlighed har ofte en bænk indlejret omkring spisebordet i hjørnet. Det er en god måde at spare plads på, samtidig med at det giver en rustik charme til det lækre landkøkken. I dag kan man sagtens benytte fritstående bænke rundt om spisebordet. Bænke er faktisk ligefrem moderne siddepladser til det lange spisebord, hvor der skal være plads til hele familien. Her kan en bænk med en fyldig pude være et godt valg, da man sidder behageligt herpå. Samtidig fås disse bænke med puder ofte med forskelligt betræk. Det betyder, at man kan lade sin bænk have en sart grå, grøn eller blå farve, for at undgå et sterilt udtryk i f.eks. et hvidt køkken. En bænk kan også sagtens mixes med stole til spisebordet. Særligt stole med en enkel og minimalistisk stil vil klæde en bænk, der spræller lidt i farverne.

Træbænk til den nordiske indretning

Foretrækker du en nordisk indretning der ligesom en minimalistisk er enormt simpel, men som gerne byder naturen og hyggen ind, kan en træbænk være det rette valg. En træbænk giver noget rustikt og naturligt, som en bænk med stålben ikke kan tilføre. Som udgangspunkt er det dog sjældent, at en træbænk er behagelig at sidde på. Lad et lammeskind ligge henslængt henover din træbænk. Det vil gøre bænken mere behagelig at sidde på, samtidig med at endnu mere natur inviteres ind i køkkenet. En sådan træbænk med lammeskind vil også gøre sig godt i en gang eller i stuen op ad en endevæg. Har du et multirum til børnene, kan det være et fristed for voksne, der kan nyde synet af børnene, der tumler.

Entré bænk

Foruden at en bænk er flot i køkkenet, stuen og multirummet er det blevet nærmest en norm at have en entré bænk. Altså en bænk, der gør det muligt for dig og gæster at sætte sig ned og tage fodtøj af og på. Nogle foretrækker en entré bænk, hvor der er opbevaring nedenunder, andre foretrækker en entré bænk i enkelt design. Fordelen ved en entré bænk, der har opbevaring er, at du har et rum til alt vinterovertøjet, til shopping poser og hjemmesko. Alt det, man normalt har svært ved at finde plads til, såfremt man ikke har et stort skab i entréen. En entré bænk i enkelt design, kan dog være at foretrække, hvis man har et stort areal af skabe i entréen. Her vil alt andet end simple møbler formentlig give et rodet udtryk, når skabene allerede fylder en del af rummet.