Herunder finder du træmasse til reparation af træværk og udfyldning af huller og revner i træ. Når træmassen er hærdet, er den vand- og skruefast og kan behandles som almindeligt træ. I denne kategori finder du desuden linoliekit, som bl.a. bruges til kitning af vinduer og spartling af grundet træværk.
Uanset om du har et hak i dit trægulv, synlige skruehuller eller en knast, der er faldet ud, så findes der en løsning, der kan klare den udfordring, du står overfor. Valget af plastisk træ afhænger både af, hvor meget der skal repareres, og hvorvidt området skal males eller behandles efterfølgende.
Kemisk træ består typisk af to komponenter, der skal blandes. Der er en større beholder, der indeholder træspartelmasse, og en mindre, der indeholder hærderen. Masserne skal først blandes, når du skal bruge træspartlen, da den hærdes på ca. 10 minutter alt afhængigt af, hvor varmt der er. Med plastisk træ, som det også kaldes, kan du efterfølgende, når det er hærdet, arbejde med det, som om det var rigtigt træ. Det vil sige, at du både kan slibe, høvle, save og lakere det.
Fordelen ved at anvende polyfilla i plastisk træ, når du skal spartle dit træværk, er, at plastisk træspartel bliver påført i tykke lag, uden det synker. Når det er hærdet, er det muligt at forme og slibe på præcis samme måde som træ. Det gør det muligt at spartle større områder af træværk som fx et ældre trægulv med større revner og huller.
Polyfilla af plastisk træ kan både anvendes inden- og udendørs til reparationer og udfyldninger. Plastisk træ er et stærkt og fleksibelt materiale, der ikke revner og nemt kan overmales. Det kan både anvendes til møbler, døre og træpaneler – den hæfter sig på alle træsorter.
Hvis du gerne vil have fuldt udbytte af dit arbejde, er det essentielt, at du spartler træværket, inden du går i gang med at behandle eller male det. Træspartelmassen gør, at du kan lukke og udfylde diverse revner og sprækker, så du får en ensartet og jævn overflade. Det giver et meget flottere resultat, end hvis du blot maler over den gamle maling eller behandling. Du skal huske at slibe diverse ujævnheder og fjerne snavs, inden du går i gang med at male.
Du kan hurtigt og nemt bestille polyfilla i plastisk træ eller plastic padding kemisk træ og træspartel på XL-BYG Webshop. Du kan også besøge din nærmeste XL-BYG forretning, hvor du kan se hele udvalget af vores kemisk træ varianter. Hvis du har spørgsmål til, hvilken variant du skal bruge til spartling af dit træværk, er du velkommen til at spørge vores kompetente medarbejdere, der står klar til hjælpe dig.