Der findes mange former for grundbeklædning af væggen. Nogle foretrækker en helt glat overflade, som f.eks. filt kan give, mens andre prioriterer en mere ru overflade med mønster. Miljøvæv giver både en flot struktureret overflade samtidig med, at du oplever færre gener ved opsættelsen end med andre tapettyper.
Miljøvæv er en grundbeklædning til vægge, som tilføjer struktur og mønstre på væggen. Disse kan ses gennem malingen og udgør for nogle en ekstra charmerende indretningsdetalje. Miljøvæv er udformet af fibre, som er indlejret eller vævet sammen i et bestemt mønster. Du kan få miljøvæv i meget tynd kvalitet eller i en noget kraftig kvalitet, hvor der også er forskellige skumbaserede elementer. Det betyder også, at du kan få miljøvæv med en lige så simpel eller detaljeret struktur, som du ønsker. De skumbaserede miljøvæv kaldes også for skumtapet.
Der er mange fordele ved at vælge miljøvæv og skumtapet frem for f.eks. det finere filt. En af de væsentligste fordele er, at man kan få miljøvæv med samme glatte overflade som filt, men som ganske enkelt holder til mere slitage. På den måde er du bedre sikret mod rifter i vævet, f.eks. når børnene leger, eller møblerne skal ommøbleres. Ligesom der sjældent dannes rifter, vil der heller ikke opstå trævler i kanterne. Miljøvæv med meget struktur kan også dække over eventuelle skønhedsfejl på den bagvedliggende væg.
Grundet miljøvævs struktur er det nødvendigt med meget omhu under opsætningen. Start med at grunde væggen med en god grunder, så væggen ikke suger al fugten fra vævklæberen. Hernæst skal du tilskære dine baner af miljøvæv i højde og længde, så eventuelt mønster er let at opsætte korrekt. Når du har skåret nogle baner til din væg, skal du finde et hjørne at starte i. Her påfører du en god vævklæber til ca. to baner og opsætter den første bane ind mod hjørnet. Sørg for, at det flugter med loft og ikke mindst kanten ind mod hjørnet. Sådan fortsættes i hele rummet.
XL-BYG har et bredt udvalg af miljøvæv. Vælg den miljøvæv, som passer bedst til din indretningsstil og den mængde, du skal bruge. Har du spørgsmål til valg af miljøvæv, kan du altid besøge din lokale XL-BYG. Her står vores dygtige og kompetente medarbejdere klar til at hjælpe dig med valg af miljøvæv. Alternativt er du velkommen til at kontakte vores online kundeservice via telefon eller per mail.
Du kan købe miljøvæv hos XL-BYG. Besøg din nærmeste XL-BYG eller bestil din miljøvæv online på vores webshop. Det er både sikkert og nemt at handle på vores webshop. Put blot de ønskede varer ned i den virtuelle indkøbsvogn og gå til betaling. Her skal man udfylde med sit navn, adresse, telefonnummer og mail for derefter at vælge leveringsmetode. Du kan vælge at spare fragten og selv afhente de færdigpakkede varer hos XL-BYG, eller du kan få leveret dine varer direkte til din adresse. Vælg den metode, som passer bedst ind i din hverdag.