Med selvklæbende folie kan du give dine møbler nyt liv, dekorere dine reoler eller give dine køkkenskabe eller badeværelsesfliser et farverigt look. Du kan også give dit vindue en matteret klæbefolie og værne om dit privatliv. Kort sagt, så kan du indrette mange afkroge af dit hjem med klæbefolie nemt, hurtigt og billigt.
Klæbefolie åbner for en lang række ofte kreative muligheder og gør det muligt at skabe fornyelse i sit hjem på en hurtig og billig måde. Samtidig slipper du for at skulle kaste dig ud i de helt store projekter. Prøv ny, selvklæbende folie på køkkenlågerne, folie på hylderne i reolen i børneværelset eller en klæbefolie på spisebordet. Og så kan du blot skifte folien ud igen, når du synes, at tiden er inde til nye farver eller et nyt, spændende look.
Der er klæbefolie til enhver smag! Der findes fx selvklæbende folier, der har træ- eller stenlook. De fås i alle slags farver og mønstre og med forskellige motiver og dekorationer. Så uanset om du er på udkig efter en klæbefolie til skabe eller skabslåger eller en folie til bordpladen, så kan du få en, der passer til din smag. Du kan også finde spændende versioner som en metallisk folie eller en med et 3D-motiv, eller måske falder du for en af de folier, der har stuktur eller med en fløjlsagtig overflade.
Det er oplagt at bruge matteret eller frostet klæbefolie til vinduet i fx badeværelset eller på vinduer, der vender ud imod gaden, og hvor du ikke ønsker, at andre kan kigge ind. Folie kan også anvendes i brusekabinen, hvis du ønsker at skærme af til resten af rummet.
Det ligger i navnet, at du ikke behøver lim for at montere klæbefolien. Du måler blot op, hvor stort et stykke du skal bruge til fx skabslågen, døren eller vinduet, og skærer eller klipper stykket ud. Start med at trykke klæbefolien fast i et hjørne og arbejd dig videre derfra, så du hele tiden kan få folien til at ligge pænt og uden luftbobler.
Inden du kaster dig ud i selvklæbende folie til møbler, køkkenbordpladen eller skabene, anbefaler vi, at du tager en snak med en af vores uddannede medarbejdere. Her kan du få tips og tricks til montering af klæbefolie, og de kan vise dig vores sortiment af sjove, flotte og spændende folier.