XL-BYG logo

Tapet

162 produkter

Viser 24 ud af 162 produkter

Med tapet kan du skabe den indretningsstil, du ønsker. Du kan lade farver og mønstre pryde én enkelt væg, hvor tapetet fungerer som en dekoration i sig selv, eller du kan tapetsere hele rum med hvidt tapet eller tapet med et simpelt mønster. Uanset hvilken indretningsstil du foretrækker, er den let at skabe med det rette tapet – tapet er nemlig forholdsvis simpelt at montere.

Tapetopsætning er nemt

Det er blevet langt lettere end før i tiden at sætte nyt tapet op. I dag er der på de fleste tapeter en "smart paper" bagside, som bevirker, at du kun skal smøre klæber på væggen, så du undgår dobbeltarbejde i forhold til påføring af klæber. Hos XL-BYG gælder det for langt de fleste af vores tapeter, at de er med ”smart paper” bagside. Ønsker du kreative mønstre, et smart fototapet, murstenstapet eller børnenes yndlingsfigurer på børneværelset, er det derfor kun en eftermiddags arbejde væk.

Tapet med sjove motiver til børneværelset

Til børnene findes en stribe af tapeter med skønne farvestrålende motiver lige fra hundehvalpe og kattekillinger og til biler og fodbolde – vælg de motiver, som passer til dit barn. Det behøver ikke at være til hele børneværelset. Vælg f.eks. blot børnetapet til én væg og oplev en æstetisk inspirerende effekt, der normalt ellers kun forekommer med malerier. Alternativt kan du opsætte en fin bort øverst på væggen med barnets yndlingsmotiv. Når børnene vokser fra tapet med børnemotiver, har vi også flere unikke tapeter med eksempelvis graffitimønster og andre seje motiver.

Brug de klassiske tapeter til opholdsrummene

Naturligvis kan du også finde det klassiske glasvæv og glasfilt til vægge, som blot er hvide. Dem kan man bruge, hvis man ønsker et rum med et helt simpelt udtryk eller blot ønsker en god overflade at male på. Du kan fx tapetsere tre vægge med hvidt tapet og male én væg med en velvalgt farve og på den måde skabe et unikt udtryk i rummet. Vælg en farve, der komplementerer din indretningsstil og gør rummet enten større eller mere hyggeligt.

Med mønstrede tapeter eller stribede tapeter, kan du sikre dig et meget personligt udtryk. Her kan du igen vælge at tapetsere en enkelt væg med et mønstret tapet og lade de tre andre vægge være hvide eller i en diskret farve, der matcher farverne i det mønstrede tapet.

Sådan fjerner du gammelt tapet

Det er relativt nemt (men ofte ret tidskrævende) at fjerne gammelt tapet. Du påfører tapetopløser, som du har fortyndet med vand, med en pensel eller en malerrulle. Lad tapetopløseren sidde lidt, så den får tid til at opløse limen bag på det gamle tapet. Skrab herefter tapeter af med en tapetstripper eller en bredspatel. Rengør til slut væggen for fnuller og små tapetrester. Står du med et genstridigt tapet kan du også vælge at købe en tapetafdamper i din lokale XL-BYG. Du kan også vælge at leje en tapetafdamper hos os.

Spørgsmål og svar om tapet

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om tapet herunder:

Hvordan fjerner man tapet på gipsplader?

Det er faktisk et problem, hvis du skal fjerne tapet fra gipsplader. Hvis du prøver at fjerne tapetet med en tapetdamper, så bliver vandet suget ind i gipspladen og ødelægger den, vælger du at fjerne tapetet med tapetopløser og en spatel, så er det umuligt at undgå, at gipspladen bliver beskadiget. Bedste løsning er, at tapetsere ovenpå det gamle tapet eller montere en ny gipsplade og tapetsere ovenpå den.

Hvordan fjerne man tapet?

Du kan enten vælge at benytte tapetopløser og en spatel, eller du kan benytte en tapetafdamper.

Hvor meget tapet skal du bruge?

Du skal udregne arealet på den eller de vægge, du skal tapetsere. Mål først højden på væggen og derefter bredden. De to tal ganger du med hinanden, så du får arealet på denne væg. Du gentager udregningen på de øvrige vægge også og lægger til slut tallene sammen. Når du besøger XL-BYG for at købe dit tapet, hjælper vi dig med, hvor mange ruller tapet, du har brug for.

Hvor længe skal tapet tørre?

Hvis du skal overmale tapetet (hvis du fx har tapetseret med savsmuldstapet, væv eller filt), så anbefaler vi, at du venter mindste én dag, men gerne to dage. Tapetet skal være helt tørt, før du går i gang med malingen.

Bestil savsmuldstapet og andre tapeter hos XL-BYG

Vi har et bredt udvalg af tapeter med grafiske mønstre, stærke farver og tapeter med inspiration fra naturmaterialer som skind, pels og sten. XL-BYG har også fototapeter, hvor du skaber et billede ud af tapetbanerne. Det giver en meget virkningsfuld, flot effekt på væggen. Find dit yndlingstapet og bestil det nemt på vores webshop eller i din lokale XL-BYG. Uanset, vil din ordre blive ekspederet hurtigst muligt af din nærmeste XL-BYG forretning.