For at skabe de bedste resultater og lette dit arbejde skal du vælge savklinger, der passer til arbejdsopgaven. Hos XL-BYG har vi et bredt udvalg af savklinger til både rundsave, bajonetsave og stiksave, som saver i forskellige finhedsgrader og forskelligt materiale. Du har derfor rig mulighed for at finde en savklinge, der passer til dit behov.
Rundsaven saver hurtigt igennem store emner og leveres som regel med en standard savklinge. Den er god til det grovere arbejde, mens en savklinge med flere og mindre tænder laver et finere skæresnit uden flosser. Generelt er det vigtigt at huske, at kvaliteten af din rundsav afhænger af kvaliteten af din rundsavklinge.
På XL-BYG Webshop kan du købe savklinger i høj kvalitet til dine elektriske save, så du kan gøre dit arbejde ordentligt. Du finder både rundsavklinger til metal og rundsavklinger til træ.
Dit valg af savklinge til rundsaven kommer an på dit krav til kvaliteten af savsnittet. Den fintandede rundsavklinge giver et pænt snit i emnet uden flosser, mens en grovere savklinge giver et grovere resultat, men arbejder hurtigere end den fine klinge. Rundsavens tænder bestemmer hvor groft eller fint resultatet bliver. Er rundsavklingens tænder få og store med brede mellemrum, går klingen fri af træet og kaster spånerne væk. Er klingens tænder små, fine og tætsiddende, får du et fint snit, men kan f.eks. ikke save på langs af fibrene i træet.
Selv med fintandet klinge vil for eksempel laminatplade ofte flosse lidt på skærefladen. Det kan afhjælpes med en bane savtape, som klæbes på, hvor man skal save. Selv med den fineste klinge og det reneste savsnit vil der dog ofte være behov for at efterslibe kanten med sandpapir. Anvend grovkornet sandpapir til at tage det værste og slib efter med et finkornet sandpapir. Et tip til at sikre, at rundsaven saver lige, er at anvende en skæreskinne – også kaldet et land. Det er en skinne, der lægges under emnet, du skal save i. Skinnen har et spor i midten, som sikrer, at du saver lige.
Er det tid til at skifte den gamle savklinge ud? Du kan købe nye savklinger til din rundsav, stiksav eller bajonetsav her på webshoppen. Det er enkelt og hurtigt at handle online med XL-BYG, og du får hurtigt varerne leveret fra dit nærmeste byggecenter.