XL-BYG logo

Kemisk forankring

3 produkter

Viser 3 ud af 3 produkter

Til nogle projekter kan det være problematisk at anvende skruer. Det kan være, hvis noget skal forankres i en murstenvæg, hvor en skrue kan risikere at knække murstenen. I disse tilfælde findes en anden løsning: forankringsmasse eller kemisk befæstigelse, som det også kaldes. Forankringsmasse er en holdbar løsning.

Hvad er forankringsmasse?

Forankringsmasse er en kemisk forankring, hvori man kan fastgøre de fleste typer af befæstigelse. Massen består af en tokomponent mørtel, som fås i kompakte fugepatroner. Med en forankringsmasse overføres store belastninger i beton, gasbeton eller mursten. Skal du opsætte en stolpe til havelåge i murværket, kan en mursten sjældent holde til vægten derfra, og den kan risikere at knække. Her bruger man i stedet forankringsmasse til at håndtere den store belastning.

Sådan bruger du forankringsmasse

Kemisk befæstigelse kommer i en patron på samme måde som en almindelig fugemasse. Sammenblandingen af de to mørtler sker først ude i spidsen, når du presser massen ud. Det forhindrer massen i at størkne i selve patronen. Når først de to mørtelkomponenter er blandet sammen, kan der nemlig gå alt fra 45 minutter ved 0 grader til ganske få minutter på en varm sommerdag, før forankringsmassen størkner. Det betyder også, at du skal arbejde hurtigt på varme dage og have forberedt hullerne, som massen skal ind i, før du klipper hul på spidsen til patronen. Bor huller i den del, der skal iføres befæstigelse og sprøjt massen ind. Herefter indfører du de dele, som skal fastholde f.eks. havelågen eller lignende.

Kemisk befæstigelse i god kvalitet

Hos XL-BYG har vi kemisk befæstigelse i en god kvalitet. Det betyder, at den er holdbar selv ved mere ekstreme forhold - i kulde, varme eller våde områder. Der er forskellige typer forankringsmasse, men skal massen ikke anvendes til nogle exceptionelt tunge ting, kan du altid komme langt med en universal forankringsmasse.

Køb forankringsmasse hos XL-BYG

Du kan købe forankringsmasse hos XL-BYG Webshop eller i en af vores fysiske butikker. Ønsker du hjælp til valg af forankringsmasse, kan du med fordel besøge din lokale XL-BYG. Her står vores dygtige og kompetente medarbejdere klar til at vejlede dig i dit valg.

Sikker handel på XL-BYG Webshop

Du kan handle sikkert og nemt på vores webshop. Læg blot de ønskede varer i din indkøbsvogn og gå videre til betalingssiden. Indtast de nødvendige oplysninger og vælg betalingsmetode. Du kan både få leveret til din egen adresse eller spare fragten og selv afhente de pakkede varer hos din nærmeste XL-BYG.