XL-BYG logo

Afspærring

12 produkter

Viser 12 ud af 12 produkter

Med afspærringsmateriel kan du skabe et sikkert område at arbejde i samtidigt med, at uvedkommende bliver afgrænset fra eventuelle farer som et dybt hul i jorden.

Brug afspærringsmateriel og øg sikkerheden

I nogle situationer kan det være nødvendigt helt eller delvist at afspærre et område. Ved opgaver som vejarbejde eller andre tilfælde, hvor arbejdet påvirker og foregår i et trafikeret område, er det vigtigt med korrekt afspærring. For at øge sikkerheden for de pågældende medarbejdere og de, som færdes i trafikken i området, kan man med fordel benytte sig af forskelligt afspærringsmateriel.

Hos XL-BYG har vi et bredt udvalg af forskellige produkter, der går under kategorien afspærringsmateriel. Vi har både afspærringsbånd, cylinderafspærring og langtgodsafmærkere med refleks. Alt dette bidrager samlet set til korrekt og sikker håndtering af et område, hvor der skal arbejdes sideløbende med, at det skal fungere som offentlig vej, lyskryds eller andet.

Et afspærringsbånd til mange formål

I rækken af afspærringmateriel er der ét produkt, som er særligt alsidigt. Afspærringsbånd, der oftest er kendetegnet på enten røde og sorte eller gule og sorte striber, kan bruges til afspærring af mange områder og i mange situationer. Skal der fx afmærkes træer i skove, som skal fældes, vejafspærring, igangværende byggerier eller områder til sportsstævner, kan afspærringsbånd med fordel benyttes.

Er der områder til offentlige eller til private arrangementer, man ønsker at afskærme uvedkommende for, er det velkendte afspærringsbånd med sine skarpe farver for de fleste en indikator for ”adgang forbudt”.

Brug advarselsskilte til nyttig information

Når der skal advares grundigt om specifikke situationer på et område, kan advarselsskilte bidrage med nyttig information. Disse findes i en del forskellige varianter, men fælles for dem er, at de synliggør potentielle farer. Med et advarselsskilt kan du således let understrege pointen om ”adgang forbudt” og supplere andet afspærringsmateriel, der eventuelt er taget i brug.

De fleste advarselsskilte er, ligesom afspærringsbånd, præget af stærke farver og simple symboler, som skaber blikfang og gør skiltet nemt at tolke. På nogle advarselsskilte beskrives de potentielle farer med ord eller korte sætninger. Vælg det advarselsskilt, som passer til den specifikke problemstilling ved jeres projekt. Det vil skabe forståelse for behovet for afspærringsmateriel, sænkning af fart og mere.

Ved behov for vejafspærring ved arbejde på det danske vejnet kan man benytte vejskilte lavet specielt til formålet. Hvad end det handler om sænket fartgrænse i forbindelse med arbejde på vejen, at man skal holde tilbage for modkørende pga. spærret vejbane eller et midlertidigt lyskryds, så er vejskilte en god og nødvendig løsning.

Afspærringscylinder bidrager til effektiv afspærring

Er afspærringsbånd ikke nok til at holde uønskede væk fra bestemte områder, kan man tage afspærringscylinder i brug. Når det  gælder, at adgang for uvedkommende er forbudt, kan en eller flere afspærringscylindere være med til at skabe mere opmærksomhed på det ønskede område. De fleste har på flere tidspunkter i deres liv set afspærringscylindere, og da de stort set alle sammen er ens, er de nemme at genkende.

En afspærringscylinder kan bedst beskrives som et langt rør, typisk af fluorescerende plast, der er karakteriseret ved sine røde og hvide farver med reflekseffekt. Med sin fod af massiv, grå gummi kan afspærringscylinderen stå fast i al slags vind og vejr og på de fleste underlag.

Har du spørgsmål til noget bestemt afspærringsmateriel, så du opnår den bedst mulige sikkerhed, og de vigtigste informationer kommunikereres klart? Du er altid velkommen til at kontakte XL-BYGs kundeservice her på siden eller henvende dig i din nærmeste fysiske XL-BYG forretning.