XL-BYG logo

Varmepumper luft til luft

17 produkter

Viser 17 ud af 17 produkter

Står du med et sommerhus, et kolonihavehus eller måske et kælderrum eller et loftsrum, der trænger til opvarmning, så er en luft-til-luft varmepumpe det oplagte valg. Her får du en prisbillig og driftssikker løsning, der både er økonomisk i drift, og som leverer en varme på en miljøvenlig måde. En luft-til-luft varmepumpe er nemlig utrolig energieffektiv.

HVORFOR VÆLGE EN LUFT-TIL-LUFT VARMEPUMPE?

En luft-til-luft varmepumpe er den mindste type varmepumpe på markedet – og samtidig måske også den mest anvendelige. Installeringen er utrolig nem og billig, og du står med en effektiv og driftssikker varmeløsning til fx sommerhuset, kolonihavehuset eller det kolde kælderværelse.

Pumpen fungerer ved at omsætte varmen udenfor din bolig til varm luft gennem en kompressor og en varmeveksler. Den opvarmede luft sendes ind i din bolig og opvarmer på denne måde rummet. En luft-til-luft varmepumpe er derfor kun beregnet til opvarmning og forbindes ikke til hverken radiatorer eller brugsvand.

Økonomisk og driftssikker varmekilde

Med en luft-til-luft varmepumpe kan du holde dit sommerhus sundt året rundt. Du kan tænde de fleste modeller via wi-fi eller sms, så du altid kommer op til et opvarmet sommerhus; og du kan hurtigt få en behagelig varme uden at skulle vente på, at brændeovnen får fat. Samtidig er luft-til-luft varmepumpen utrolig energieffektiv – den leverer typisk over 6 gange så meget varmeenergi, som den forbruger i strøm.

Luft-til-luft varmepumpen består af to dele

Luft-til-luft varmepumpen består af en ude-del og en inde-del, hvor udedelen fylder det samme som en klassisk aircondition, mens inde-delen er betydeligt mindre og kan monteres på væggen.

Hvad koster en luft-til-vand varmepumpe i strøm om året?

En luft-til-luft varmepumpe koster et sted mellem 15.000 og 25.000 kroner i strøm om året – hvis den vel at mærke kører hver dag, hvilket den typisk ikke gør. En luft-til-luft varmepumpe benyttes typisk som supplement eller de dele af året, hvor der er koldt i sommerhuset. Driftsomkostningerne er derfor som regel betydeligt lavere.

Hvad koster en luft-til-luft varmepumpe

En velfungerende luft-til-luft varmepumpe koster et sted mellem 15.000 og 25.000 kroner inkl. installering af en autoriseret installatør.

Du kan godt selv installere – men brug hellere en autoriseret installatør

En luft-til-luft varmepumpe er relativ enkel at installere. Har du de rette færdigheder, så kan du godt gøre det selv, men vi anbefaler, at du henvender dig til en autoriseret installatør, så du er sikker på at få en pumpe, der fungerer, som den skal. Ønsker du at stå for installeringen selv, så vær omhyggelig med at følge monteringsvejledningen, så du er dækket af forsikringen.

Hvor mange m2 kan en luft-til-luft varmepumpe opvarme?

Det kan være lidt svært at svare på, for det afhænger af isoleringen. Typisk kan en luft-til-luft varmepumpe med en effekt på 6 kW varme et areal på op til 140-150 m2, hvis huset er godt isoleret.

Hvornår er det en fordel af benytte en luft-til-luft varmepumpe?

Det mest oplagte sted at installere en luft-til-luft varmepumpe er i sommerhuset, men mange får også sat en luft-til-luft varmepumpe op i kolonihavehuset eller i et kælder- eller loftsrum, der er koldt eller ligger uheldigt i forhold til den øvrige opvarmning af huset. En effektiv varmepumpe sikrer imod skimmel, svamp og fugt.

Snak varmepumpe med dit lokale XL-BYG

Der findes en lang række luft-til-luft varmepumper på markedet og det kan være svært at få det nødvendige overblik og priser, driftsøkonomi og installering. Kig forbi din lokale XL-BYG og tag en snak med en af vores faguddannede medarbejdere. De kan hjælpe dig med beregninger, priser og vejlede i installering – så du er sikker på at få den bedste og mest økonomiske varmeløsning.

Læs mere om varmepumper her.