I Danmark er er vi vant til meget nedbør. Alle husejere – og ejere af sommerhuse og kolonihavehuse – bør holde et vågent øje med, om deres tagrender og ikke mindst deres afløbsrør er i god stand. Det gælder naturligvis også, hvis du bygger nyt eller står med en renoveringsopgave. Hos XL-BYG finder du et bredt udvalg af afløbsrør og tilhørende fittings.
Der findes et utal af forskellige former for afløbsrør (eller nedløbsrør, som de også kaldes), som du kan montere på din tagrende. Der findes bøjninger i mange vinkler og forlængere, så du kan få præcist det rørforløb, du har brug for; og der findes grenrør, så du kan samle to rørforløb i ét. Endelig kan du får rør-reduktioner, så du kan gå fra én rørtykkelse til en anden.
Det lyder som et større puslespil, men det er i grunden ret simpelt, når du står med rørene. Alle samlinger er enkle og kræver ikke værk – blot et godt silikonemiddel, som påføres begge rørdele, hvorefter de nemt skubbes sammen. Silikonen gør det lettere at få rørene ind i hinanden og tætner samlingen fuldstændigt, når den tørrer.
Husk, at nedløbsrør altid skal have et fald på mindst to procent. Det er også vigtigt, at du aldrig fører ét rør over i et andet rør med en mindre diameter, da vandet så ikke afledes hurtigt nok.
Når samlingerne er tørre, og rørene er klar til at blive monteret, skrues rørbærere ind i muren, de skal sidde på. Røret skubbes ind i rørbæreren, som lukkes tæt med den lille medfølgende plastiksplit.
Afløbsrør er ikke kun til udendørs brug i forbindelse med tagrender. Der er også afløbsrør fra vasken i køkkenet, badeværelset og bryggerset. Grundlæggende er der tale om samme form for rør indendørs og udendørs – blot er dimensionerne forskellige. Monteringen følger derfor samme, enkle retningslinjer, som vi har beskrevet ovenfor.
Rent lovgivningsmæssigt er det tilladt at montere afløbsrør fra vask til gulvafløb, men arbejde under gulvet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Det betyder, at du også gerne selv må tilslutte vaske- og opvaskemaskiner, brusere og toiletter, så længe du bare ikke ændrer ved den eksisterende VVS-installation, og at der er monteret en stophane (eller stopventil).
Læs vores artikel om, hvilke former for VVS-arbejde, du selv må udføre.
Når du arbejder med rør i dine indvendige VVS-installationer, skal du altid huske følgende:
Hos XL-BYG råder vi altid vores kunder til at være særligt omhyggelige, når et gør-det-selv-projekt omfatter VVS og vand. En vandskade er aldrig en god oplevelse, så det er vigtigt at vælge de rette materialer og sætte sig godt ind i, hvordan en ting som afløbsrør monteres korrekt. Start derfor altid med at tage en snak med en af vores faguddannede medarbejdere i vores VVS-afdeling i din nærmeste XL-BYG. Her kan du få råd og vejledning i, hvilken type rør, du skal benytte, og hvordan du foretager den rigtige montering.