XL-BYG logo

VVS-fittings

Hos XL-BYG finder du fittings i alle de gængse størrelser, med og uden knæk, forkromet og i messing. Vi har samlet et stort sortiment, så du kan få lige netop de fittings du har brug for. Du finder også alle hjælpemidler som fedt, gevindtape og lignende, som gør dit arbejde meget nemmere.

Find alt inden for VVS fittings og tilbehør hos XL-BYG

Find alle fittings til samling og montering af dine VVS-installationer her! XL-BYG Webshop har et stort udvalg af dækvinkler, fordelerrør, gevindringe, kompressionsringe, muffer, nippelrør, overgangsstykker, pakgarn, samlerør, spændebånd, tilslutningsslanger, t-stykker og meget andet til dit VVS-arbejde. Det er detaljerne, der tæller i veludført VVS-arbejde. Derfor er det vigtigt at bruge fittings i en ordentlig kvalitet. Kvalitet koster som regel ikke ret meget ekstra. Til gengæld er du sikker på, at dit arbejde er bedre givet ud.

Du finder alle fittings til det VVS-arbejde, du selv må udføre i hjemmet her på XL-BYG Webshop. Men hvad er det så, du selv må - og ikke må - lave?

Følgende VVS-arbejde må du normalt selv udføre:

  • Udskiftning af vandhaner og pakninger i vandhaner. Pakninger er blandt de mest anvendte fittings i vores sortiment.
  • Udskiftning af håndvaske og køkkenvaske og deres vandlåse, såfremt de er synlige. Du må derimod ikke lave indgreb i den faste, eksisterende del af afløbsinstallationen.
  • Udskiftning til godkendte med samme type tilslutning som den eksisterende, så du ikke laver indgreb i den faste vand- og afløbsinstallation. Ved tilslutningen til afløbssystemet skal du anvende godkendte tilslutningsstykker eller andre fittings, der er godkendt til formålet.
  • Udskiftning af vaske- og opvaskemaskiner i husholdningen, hvis den eksisterende maskine er tilkoblet en spuleventil eller en afspærringsventil. Du må ikke lave indgreb i den faste vandinstallation. Hvis en installation er forberedt til tilslutning af vaskemaskine eller opvaskemaskine, betragtes tilslutningen som en udskiftning.

Følgende skal en autoriseret VVS-installatør udføre:

  • Alle former for indgreb i den faste, eksisterende vand- og afløbsinstallation i boligen.
  • Alle former for arbejde på gasinstallationer.
  • Nye VVS-installationer i boligen.

Køb fittings til dit VVS-arbejde her! Du handler nemt og trygt på XL-BYG Webshop, hvor du hurtigt kan danne dig et overblik over dine valgmuligheder inden for fittings.

Hvad er fittings?

Fittings er alle de forbindelsesstykker, du har behov for at kunne samle metalrør - især gasrør - til dine VVS-projekter.

Fittings til alle dine projekter

Har du kun brug for et par enkelte pakninger eller andre småting, kan du overveje, om ikke det letteste er at bestille dem her direkte på vores webshop. Vi kan hurtigt levere dine varer enten direkte hjem til dig eller hos din nærmeste XL-BYG til relativ beskedne fragtpriser. Så i mange tilfælde er det den letteste løsning for dig. Uanset hvad er du selvfølgelig altid velkommen i dit lokale XL-BYG byggecenter, hvor du samtidig kan trække på den faglige viden hos personalet, hvis du er i tvivl om valg eller montage af dine fittings.

Husk også værktøjet

Når du har overblik over VVS-opgaven og behovet for fittings, bør du samtidig lige tjekke, at du også har det nødvendige værktøj hjemme. Universalværktøjet til de fleste VVS-opgaver er uden tvivl vandpumpetangen, og har du en sådan god vandpumpetang ved hånden, er du allerede godt i gang med forberedelsen til mange VVS-opgaver. Alt afhængigt af opgavens art kan der dog være behov for yderligere værktøj. Du finder selvfølgelig det hele hos XL-BYG. Spørg os gerne, hvis du ikke umiddelbart finder, hvad du søger.