XL-BYG logo

Tilbehør vaske

40 produkter

Viser 24 ud af 40 produkter

Ofte bruger vi en masse energi på at vælge den helt rigtige vask og det helt rigtige armatur. Og det er måske også meget fornuftigt, for en smuk og funktionel vask er vigtig, uanset om vi taler om køkken eller bad. Men det er også vigtigt at bruge lidt tid på at vælge bundprop til vasken. Skal proppen være med si, skal der være kæde monteret på proppen, eller skal det være en moderne prop med push-effekt, så den kan åbnes og lukkes med et let tryk?

Opgrader din håndvask med en smart bundventil

Bundventilen i bunden af håndvasken er der sjældent nogen, der skænker en tanke, men den har større betydning, end de flest tror. En flot og blank bundventil signalerer ordentlighed og god hygiejne, mens en grå, anløben udgave signalerer det modsatte. Heldigvis kan bundventilen nemt udskiftes, og der er flere muligheder:

  • Den klassiske gummiprop
  • Løft-op ventilen
  • Push-open ventilen

Den klassiske gummiprop-bundventil

Den klassiske bundventil til håndvasken består helt enkelt af en gummiprop med metalkæde, så proppen altid er i nærheden. Er der brug for at fylde vasken op, sættes proppen i. Metoden virker glimrende, og gummiprop-systemet ses da også ofte i lidt ældre installationer. Systemet kan dog hverken betegnes som elegant eller tidssvarende, og det er da også mange år siden, de sidste modeller af den type kunne findes i butikkerne.

Løft-op modellen - den normale bundventil

I dag er standarden nok nærmere løft-op modellen, som fungerer med en stang, der er placeret bag vandhanen. Når du løfter op i stangen, sænkes bundventilen ned og lukker af for afløbet, så vasken kan fyldes. Når vandet skal tømmes ud, trykkes stangen ned, og bundproppen løftes igen.

Push-open bundventilen

Flere og flere begynder at sætte pris på push-open ventilen, som udmærker sig ved at være ret enkel i brug. Der er hverken kæder eller trækstænger involveret. I stedet er al mekanikken indbygget i selve bundventilen.

Tryk på den for at blokere afløbet og fylde vasken, og tryk igen, når vasken skal tømmes. Push-open bundventilen er altså superlet at anvende, og du slipper for bøvlet med trækstængerne, der har det med at skulle justeres med jævne mellemrum.

Vælg din foretrukne bundventil hos XL-BYG

Hos XL-BYG har vi ikke længere gummipropperne, hvilket måske er godt det samme. Til gengæld har vi en række varianter af både løft-op modellen og de moderne push-open udgaver. Hvis du prioriterer flot design, bør du kigge på bundventiler fra VOLA. VOLA er kendte for sit minimalistiske og tidløse design, hvilket også gælder bundventiler.

Se XL-BYGs store udvalg af bundventiler her, eller kig forbi dit lokale XL-BYG byggemarked, og se nærmere på mulighederne.