XL-BYG logo

Fermacell

Du behøver ikke være uddannet håndværker for at bygge væg af gipsplader fra Fermacell. Opsætningen er enkel og giver dig alligevel en stærk væg – og så er en fibergipsplade nem at spartle efterfølgende, så du får en flot finish.

12 produkter

Viser 12 ud af 12 produkter

Fibergipsplader fra Fermacell er nemme at bruge

Fermacell fibergipsplader er det oplagte valg til opbygning af alle indendørs vægge – både almindelige vægge og vægge i vådrum.

Fermacell-pladerne giver dig en let vægkonstruktion med en meget høj styrke. I de situationer, hvor det vil være normalt at benytte en kombination af træ eller stål og gipsplader eller en ren 2-lagsgips, er et enkelt lag nok, hvis du bruger Fermacell fibergipsplader. Du får med andre ord en ’rigtig’ væg med kun ét lag fibergips. Det betyder mindre arbejde og færre omkostninger for dig.

Fibergipsplader fra Fermacell er både slagfaste og skruefaste

Fermacell Fibergipsplader er både slagfaste og skruefaste. De kan for eksempel holde 30 kg i én skrue uden plugs og 50 kg med plugs. Fermacells fibergipsplader er konkurrencedygtige på både lyd, brand og vådrum med kun ét lag på hver side.

Fibergips er optimalt til skillevægge

Står du og skal lave et ekstra værelse derhjemme, kan en skillevæg med en let vægkonstruktion og en overflade af Fermacell fibergips være den rette løsning. Fibergipsplader er også perfekte som beklædning til lofter. Når gipspladerne er monteret og spartlet, kan du grunde og male pladerne, så væggene står flotte og glatte i den farve, du ønsker. Du kan også vælge at beklæde Fermacell pladerne med glasvæv, tapet eller vægfliser. Kort sagt: Fermacell fibergipsplader er et utroligt fleksibelt byggemateriale.

Fermacell retkantede fibergipsplader eller med 4 spartelkanter?

Hos XL-BYG får du to forskellige typer af Fermacells fibergipsplader: Den klasssiske fibergipsplade med ret kant. Her påfører du blot Fermacell klæbefuge i alle samlinger, inden du blot støder pladerne sammen. Ved brug af 3 mm klæbestreg har Fermacell klæbefuge en rækkevidde på 15 m pr. patron. Den overskydende klæbefuge fjernes dagen efter. Du får på denne måde et flot resultat, og det efterfølgende spartelarbejde minimeres væsentligt.

En Fermacell fibergipsplade med 4 spartelkanter er lidt tykkere – nemlig 15 milimeter. Det gør denne plade ekstra stabil, og med spartelkanterne får du mulighed for at sikre, alle overgange fra plade til plade bliver fuldstændigt usynlige. Når Fermacell pladerne er monteret, spartles samlingerne (du kan eventuelt først ilægge papirarmeringsbånd).

Se vores monteringsvideo her. Følg altid Fermacells monteringsanvisninger.

Hvad er gipspladen lavet af?

En Fermacell fibergipsplade består af 80% gips og 20% papirfibre, der udsættes for højt tryk. Papirfibrene lægger sig som en armering i alle retninger inde i gipsen og sikrer, at pladen får en meget høj stabilitet og styrke – helt uden at tilsætte bindemidler.

Fermacell har også specialprodukter

I vores sortiment kan du også finde en række af Fermacells specialplader. Det gælder for eksempel de højisolerende Fermacell Varmvæg til efterisolering af kolde indervægge, eller Fermacell Acoustic, der kombinerer æstetik og god akustik. Findes disse produkter ikke i din lokale XL-BYG, kan de hurtigt skaffes hjem. Det samme gælder Fermacell Skruer, - Spartel og - Lim.

Tag en snak med din lokale XL-BYG, inden du starter

Hos XL-BYG finder du altid en faguddannet medarbejder, der kan rådgive og vejlede dig i dine valg. Og er du ikke uddannet håndværker, så vil det være en god idé også at få en god snak om montering, materialer og færddiggørelse, inden du kaster dig over at opføre din første skillevæg med Fermacell fibergipsplader.