I 1962 udvikler den britiske kemiker og ingeniør, Allen Forster, en speciel maling, der med sin 3-i-1-effekt er en markant nyskabelse inden for metalmaling. Denne maling får navnet Hammerite.
Hammerite metalmaling kan males direkte på rust. Det betyder, at du ikke behøver grundig overfladebehandling og rengøring af rusten. Det er heller ikke nødvendigt at forbehandle med en grundingsmaling. Endelig giver den drøje konsistens i Hammerite maling en stærk og langvarig beskyttelse. Det er her, begrebet 3-i-1-effekten har sin begrundelse: Ingen forbehandling, ingen rustbeskyttende grunding, stærk hæfteevne og langvarig beskyttelse.
Hammerite beskytter og forlænger det malede metals levetid. Hammerite metalmaling giver en hård overflade, der frastøder fugt og ilt og sikrer på den måde en langvarig beskyttelse.
De fleste forbinder metalmaling med Hammerite i sort, men det er også muligt at få den samme, unikke effekt i flere forskellige farver Hammerite – fx rød, hvid og antracitgrå. Hammerite metalmaling påføres normalt med pensel, men det er også muligt at benytte Hammerite spray.
Står du med metal, der ikke ruster, men trænger til maling (fx aluminium, kobber, messing, galvaniserede overflader og rustfrit stål), så er det en god idé at starte med at give overfladen en omgang Hammerite Special Metals Primer. Primeren sikrer, at slutmalingen hæfter på underlaget.
I XL-BYG kan du altid få god, kompetent hjælp i vores malerafdeling – både når du står med et helt almindeligt maleprojekt, men også når du står med besværlige, rustne metaloverflader. Vores faguddannede medarbejdere kender alle Hammerite produkterne og kan give dig præcist den rådgivning, du har brug for, så du kommer til at stå med det bedste resultat.