XL-BYG logo

Græspleje

4 produkter

Viser 4 ud af 4 produkter

Mangler du en samlet pakkeløsning til græsplæne pleje? Hos XL-BYG har vi valgt at gøre det nemmere for dig at opnå en grøn og flot græsplæne. Derfor finder du i denne kategori, alt hvad du skal bruge til din nye græsplæne - samlet i én pakke. Kom godt fra start med et græspleje sæt.

Græsplæne pleje sikrer dig en sund og flot plæne

Det danske vejr er ideelt til en smuk, grøn græsplæne. Alligevel er det ikke altid, det lykkes at få den så flot og velplejet, som man ønsker. Med vores store græsplejesæt fra XL-BYG får du både græsfrø, gødning, kalk og strøvogn, så du nemt og hurtigt kan gå igang med græspleje.

Med et græsplejesæt får du en flot og grøn græsplæne

En grøn græsplæne er ikke så nem at pleje, som mange måske tror. Den skal passes og plejes fuldstændig som stauder og blomster. En træt græsplæne kan få nyt liv med lidt kærlig pleje og lidt vand. Den hurtige og mest praktiske løsning er at investere i en af vores græsplejesæt. Her har vi samlet det, som græsset har brug for: Frø, kalk og gødning. Mere skal der sådan set ikke til (ud over lidt sommerregn).

Vil du være ekstra grundig, så se vores gør-det-selv guide til den korrekte gødning af din plæne her.

Vi har også samlet en lang række gode informationer om pleje af din græsplæne her.

Standard græsplejesæt

Her får du alt det, du som minimum skal bruge for at få en flot græsplæne: Plænekalk + gødning, plænegræs og universalgødning. Det er muligt at vælge et sæt, hvor der også følger en strøvogn med til frø for et tættere resultat. Der følger en udførlig guide med.

Premium græsplejesæt

Her får du et sæt med lidt flere produkter til græspleje, der hjælper med at få en flot, grøn og jævn plæne: Perlekalk, gødning, græsfrø og topdress. Her er det også muligt at vælge et sæt med en tilhørende strøvogn for et tættere resultat. Der følger en grundig guide med.

Spørgsmål og svar om pleje af din græsplæne

Vi har samlet en række af de spørgsmål, vi oftest bliver mødt med, når det gælder pleje af græsplæner:

Hvornår skal jeg gøde græsplænen?

Det er vigtigt at huske, at du meget nemt kan over-gøde græsset. Det er derfor vigtigt, at du gøder lidt ad gangen, men gerne ofte. Gødningssæsonen starter i april. Her starter du med første gødningsrunde, dernæst igen i juni og en sidste gang i august. Er din græsplæne meget udpint, kan du gøde en ekstra gang i løbet af sommeren. Det er altid bedst at gøde, når der er udsigt til regn - på den måde får du den mest optimale græsplæne pleje, der gør græsset grønt, tæt og flot. 

Hvilken npk-gødning til min græsplæne?

Du skal bruge en gødning, der har et højt indhold af både kvælstof og kalium (fx en gødning af type NPK 14-3-15). 

Hvornår skal græsplænen have kalk og gødning?

Det er en god idé at sprede kalk på græsset fra hen på efteråret og igen i marts, fordi det er her, græsset er gået i dvale. Ligesom med NPK-gødningen er det bedst at sprede kalk, når der er udsigt til regn, så kalken kan trænge godt ned i jorden.

Kan man gøde og kalke på samme tid?

Ja, det kan man godt. Men din græsplæne behøver ikke at få kalk hver gang, du gøder den. Til hvert græsplejesæt følger der en udførlig guide til græspleje med, der forklarer dig, hvad du skal gøre for at få en flot plæne.Med XL-BYG’s standard sæt til græspleje skal du i starten af april starte med at fordele plænekalk og gødning jævnt over græsplænen. Derefter er det tid til at efterså i enten april eller maj. Senere skal du give din plæne gødning to gange mere: Første gang i starten/midten af juni og igen i midten af august.

Hvilken type græs skal jeg vælge?

Det kommer an på, hvad din græsplæne skal bruges til. Skal græsset stå flot og grønt, så bør du vælge en prydgræs. Hvis græsset derimod skal kunne tåle, at der bliver leget og spillet fodbold, så skal du vælge en af de mere slidstærke sorter. Spørg vores medarbejdere i din lokale XL-BYG – de kan hurtigt finde den rette type græs til dig og rådgive dig om græspleje.

Hvor mange kilo græs skal jeg bruge pr. m2?

En tommelfingerregel er, at 1 kg græs strækker til 50 m2. Husk at rive græsarealet let igennem, så græsfrøene bliver dækket af ca. en halv centimeter jord.

Hvad skal man gøre for at få en pæn græsplæne?

En græsplæne kræver opmærksomhed for at blive flot og grøn. Vær omhyggelig med gødning og kalk hvert år. Brug en plænelufter, så rødderne får luft. Fjern mos fra græsplænen. Giv græsplænen topdressing og efterså med nye græsfrø, hvor der er behov for det. Slå græsset jævnligt hen over sæsonen. Du kan komme langt ved at være omhyggelig med din græspleje.

Nyttige haveredskaber for optimal græspleje

Det er ikke kun frø, gødning og kalk, der sikrer en attraktiv græsplæne på lang sigt. Der findes nemlig flere haveredskaber, der kan være nyttige at have for at opretholde en flot plæne. Nogle af de mest nødvendige redskaber til græspleje er blandt andet: Plæneklipper, rive, plænelufter og redskaber til ukrudtsbekæmpelse. Du kan læse meget mere om græspleje her.

Tal med vores haveeksperter

Vi møder ofte kunder, der er frustrerede over, at deres have – og meget ofte deres græsplæne – ikke er så flot, som de ønsker. Ud over vores græsplejesæt, så står vores faguddannede medarbejdere klar med råd og vejledning om alt indenfor græpleje og vedligehold af dit græsplæne. Kig forbi vores haveafdeling - her kan du få både råd og vejledning, så du får en flot og grøn græsplæne.