En kulgrill kan optændes med både kul eller med grillbriketter. Hvor kul er det, der altid er blevet brugt til optænding af grill, er grillbriketter en forholdsvis ny forbrændingskilde. Derfor kan det for nogle også være svært at finde ud af, hvilke grillbriketter der skal anvendes hvornår.
Èn ting gælder alle typer briketter. Jo højere vægt desto længere brændetid. Står du med to mærker af samme type briketter, skal du altså vælge det mærke, hvor den enkelte briket vejer mest. Der findes som udgangspunkt 3 forskellige kategorier med hver sin optændings og brændetid.
Du kan vælge stenkulsbriketter, som er lavet af stenkul eller brunkul. Dette er meget hårde og tunge briketter, der tager lang tid at tænde op. Til gengæld har de ultimativt den længste brænde tid. Af denne grund, bør du anvende stenbriketter til din kulgrill, hvis du skal lave en stor steg eller andet, der kræver lang grilltid.
Denne type briketter er den mest anvendte type briketter. De er produceret af kokosskaller, hvorfor vægten ikke er særlig høj. Dette giver også naturligt en kortere brændetid. Kokosbriketter til optænding af grill er derfor det mest optimale valg, hvis du blot skal stege bøffer, kylling og pølser.
Træbriketter består af komprimeret løvtræ. Briketterne har en meget kort optændingstid, men også den korteste brændetid. Disse træbriketter er bedst at anvende til en hurtig omgang grillning af pølser og brød. Optænding af grill uden grillstarter Du kan sagtens tænde op i din kulgrill uden at anvende en grillstarter. Nogle bruger almindelige kul eller briketter og kombinerer med optændingsblokke. Andre foretrækker en kombination med tændvæske. Sidst nævnte skal man være yderst påpasselig med, da det giver meget høje flammer og skaber en stor mængde røg. For at bruge tændvæske korrekt skal du først lægge briketter eller kul i en pyramideform i bunden af grillen. Hæld lidt tændvæske over og lad det trække i nogle minutter. Tænd op med en tændstik eller en lang lighter, så du kan holde dig på sikker afstand under optændingen. Læg kød, grøntsager eller andet på grillen, når kul/briketter gløder. Det vil tage op til 30 min.