XL-BYG logo

Trampoliner

4 produkter

Viser 4 ud af 4 produkter

Hvilken trampolin skal du vælge? Det er yderst populært at have en trampolin i haven til sjov og leg for både børn og voksne. Udvalget af trampoliner er derfor også stort, og forvirring kan opstå, når der skal vælges en ny trampolin. For hvad skal man kigge efter, og hvor vigtig er størrelse og form? Alt sammen forsøger vi at besvare her.

Trampoliner kan opdeles i størrelser

I dag kan du få både runde og firkantede trampoliner, ligesom du også kan vælge mellem en trampolin til at stå på græsplænen og til nedgravning. Størrelsen på trampolinen varierer også væsentligt, og det er ikke alle, som har behov for den helt store model.

For nogle er en helt lille trampolin med en diameter på 180 centimeter nok. Hvis der blot er tale om en trampolin til ét lille barn i familien, er det en rigtig god start. Så kan man altid udvide trampolinen, hvis den bliver brugt meget, eller familien bliver større. For de fleste er en mellemstørrelse trampolin et bedre valg – altså trampoliner i størrelser fra 240Ø til 366Ø. Her er der plads til mere end ét barn ved leg, ligesom mor/far og barn også kan hoppe sammen. Den helt store trampolin med 427Ø eller sågar op til 520Ø kan benyttes af en stor familie og er oplagt til en familie med springgymnaster. En så stor trampolin fylder en del i landskabet, medmindre den bliver gravet ned.

Havetrampoliner over eller under jorden?

Du kan vælge mellem en havetrampolin, som stilles på græsplænen, og en som skal nedgraves. Havetrampoliner til græsplænen har den fordel, at man ikke skal lave permanente ændringer i haven for at få en trampolin. Skulle ungerne miste interessen, fjerner man altså bare trampolinen igen. En nedgravet trampolin fylder derimod ikke særligt meget i landskabet og bliver gerne en integreret del af haveindretningen. Nedgravede trampoliner er lettere for børn at komme op på. Derudover er en nedgravet trampolin ofte forankret bedre ved f.eks. en storm.

Nedgravet trampolin

Nedgravede trampoliner er en populær og pladsbesparende løsning, der integrerer en trampolin harmonisk i haven. Denne type trampolin er nede i jorden, hvilket skaber et mere strømlinet udseende i forhold til en traditionel, fritstående trampolin. Udover det æstetiske aspekt har nedgravede trampoliner også den fordel, at de er mere sikre, da de er nærmere jordeniveau, hvilket reducerer risikoen for skader i tilfælde af fald. Når man overvejer en nedgravet trampolin, er det vigtigt at vælge en af høj kvalitet og overveje passende sikkerhedsforanstaltninger.

Hvor meget koster det at grave en trampolin ned?

Prisen for at grave en trampolin ned kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder trampolinens størrelse, jordforhold og eventuelle ekstra ydelser. Men du kan regne med, at det koster i omegnen af 4.000-13.000.

Hvilken trampolin er bedst?

Valget af den bedste trampolin afhænger af flere faktorer, herunder dine specifikke behov, plads til rådighed og budget. Når du leder efter den bedste trampolin, er det vigtigt at overveje størrelsen, kvaliteten af fjedrene, rammen og sikkerhedsforanstaltninger som beskyttelsesnet. Hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning, står vores personale i byggemarkedet klar til at hjælpe dig med at træffe det bedste valg baseret på dine behov og præferencer.

Hvad gør man med en trampolin om vinteren?

Som udgangspunkt kan din trampolin godt stå ude hele året, hvis den er af god kvalitet. Men det er bedst at tage den ind om efteråret/vinteren eller opbevare de bløde dele, som net og hoppedug, indenfor. Husk at altid at tjekke trampolinen igennem, når den skal i brug igen til foråret.

Brug en børnetrampolin som centrum for leg

Med tablets og computere i hvert hjem kan det være svært at overtale børnene til at komme ud og bevæge sig. Af denne grund anskaffer mange sig en børnetrampolin i håb om, at det vil motivere til mere leg. Det er da også en start at anskaffe sig motiverende redskaber, men næste skridt er ofte at sætte gang i legen. Det kan være, det er lidt ekstra sjovt, hvis mor og far er med på trampolinen. Sørg derfor altid for, at din trampolin kan holde til vægten af alle familiemedlemmer.

Vælg det rette net til trampolin

I forhold til sikkerheden kan man overveje at få et net til trampolin. Du kan ofte købe en trampolin med sikkerhedsnet som en samlet pakke, men nogle gange skal det tilkøbes ved siden af. Sørg for altid at købe det rette net til trampolin ud fra diameteren. Der står i produktbeskrivelsen, hvilken diameter nettet har.

Øg sikkerheden med en trampolin kantpude

En anden sikkerhedsforanstaltning er en trampolin kantpude. Altså en pude, som dækker alle fjedrene hele vejen rundt. En trampolin kantpude kan forhindre, at man træder ”gennem” trampolinen, hvis man kommer for langt ud mod fjedrene. Vær opmærksom på, om en sådan pude følger med fra start, eller om den skal tilkøbes. Hold også øje med, om kantpuden mister sin fylde i løbet af trampolinens levetid. I så fald må du udskifte med en ny.

Køb din trampolin hos XL-BYG

XL-BYG har et bredt udvalg af trampoliner i flere forskellige størrelser. Vælg den størrelse, som passer bedst til din familie og jeres behov. Husk at sørge for sikkerheden med et sikkerhedsnet og en god kantpude. Ønsker du, din trampolin skal holde længere, kan det være en fordel med et overdække til vinterhalvåret, hvis ikke du tager trampolinen ind. Har du spørgsmål til valg af trampolin, kan du altid besøge din lokale XL-BYG. Her står vores dygtige og kompetente medarbejdere klar til at hjælpe dig.