XL-BYG logo

Vildmarksbade

5 produkter

Viser 5 ud af 5 produkter

Hos XL-BYG kan du altid finde et billigt vildmarksbad i høj kvalitet. Et vildmarksbad bringer en autentisk nordisk hygge ud i haven og giver mulighed for at skabe din egen personlige udendørs spa-oplevelse - selv om vinteren. Det er derfor ikke mærkeligt, vildmarksbade og vildmarksspa er blevet så populære. Vildmarksbad og ovn skal placeres med omhu, så du får den bedste oplevelse. Tag en snak med en af vores medarbejdere, før du installerer.

Et vildmarksbad er ikke blot et udendørs badekar

For nogle minder et vildmarksbad mest af alt om et stort udendørs badekar. Virkeligheden er en helt anden. I stedet kan man nærmere anse det som en vildmarksspa, altså en spa til udendørs brug. Med et vildmarksbad kan du varme vandet op og sidde med et dejligt glas vin eller lignende og nyde nattens stjernehimmel, selv når der er frost. Ovnen til vildmarksbadet skal nok sørge for, at du holder varmen. Du kan også blot nyde en tur i badet en sommeraften, når temperaturen er for kold til at bruge en almindelig pool.

Er der forskel på et vildmarksbad og en udendørs spa?

I princippet er der tale om det samme, når vi taler om vildmarksbad og spa. Nogle bruger også betegnelsen “hot tub“. Og i virkeligheden er der tale om det samme: Nemlig et udendørs bad, hvor vandet er opvarmet, og hvor dyser i siderne sikrer, at vandet masserer din krop, mens du sidder og slapper af.

Hvor skal din vildmarksspa stå?

Uanset hvor og hvornår du vil bruge dit vildmarksbad, er der flere ting, du kan overveje før et køb.

Et vildmarksbad kræver en del plads. Både til selve badet, men også til det tilhørende varmelegeme. Derudover er placeringen også vigtig i forhold til naboer, stier og veje. Det er ikke afslappende at tage et bad, hvis alle andre kan følge med i det. Sæt derfor din vildmarksspa i et godt gemt område eller sørg for et skjul vha. et hegn.

Hvilke materialer skal dit vildmarksbad være i?

Der findes vildmarksbad i forskellige materialer. Der er både dem som er lavet i rent træ, og andre som er udformet i polypropylen eller glasfiber. En helt tredje mulighed er et vildmarksbad med træbeklædning, men som har en indsats i PE-plast. Denne indsats er gerne støbt i ét stykke for at sikre et tæt bad.

Hvilket vildmarksbad, der er det rigtige for dig, er selvfølgelig et spørgsmål om smag – men det er også vigtigt at tænke vildmarksbadet ind i din boligs design. Er dit hus et gult murstenshus, eller skal vildmarksbadet stå ved et sommerhus af træ?

Hvor lang tid tager det at opvarme et vildmarksbad?

Det afhænger af flere faktorer - blandt andet vind, vejr, årstid, vandets starttemperatur og størrelsen på dit bad. Der findes derfor ikke et præcist svar, men omkring 2-4 timer.

Rengøring og vedligeholdelse af dit vildmarksbad

Ideelt set skal du tømme vildmarksbadet hver gang, det har været i brug, så du undgår bakterier og urenheder i vandet. Du kan dog benytte klor eller aktiv ilt til at holde vandet rent, så du ikke skal udskifte så ofte. Følg altid brugsanvisningerne, så du holder den rette pH-værdi.

En god tommelfingerregel er at skifte vandet en gang om måneden, hvis der er 1-3 personer, der benytter vildmarksbadet. Hvis der er mellem 4 og 10 personer, der benytter badet, så bør du skifte vand med to ugers mellemrum. Du kan eventuelt også installere et filtersystem.

En indsats i PE-plast er meget let at rengøre. Tøm blot karet for vand og anvend almindelige rengøringsmidler og en klud. Sørg for at skylle badekarret grundigt efter rengøring. En model med træbeklædning og indsats er derved let at vedligeholde, da du kun skal tænke på træet på ydersiden. Her sker vedligeholdelsen helt på samme måde som med alt andet udendørs træværk, nemlig med træbeskyttelse eller maling.

Køb dit vildmarksbad hos XL-BYG – til en god pris

Et vildmarksbad behøver ikke koste en formue. Hos XL-BYG kan du finde billige vildmarksbade og stadig i god kvalitet. Vores medarbejdere hjælper dig gerne med at finde et vildmarksbad i den kvalitet, du ønsker, og til en pris, der matcher dine behov.

I udvalgte butikker kan du finde en udstillingsmodel, hvis du ønsker at se badet på forhånd. Har du spørgsmål til valg af vildmarksbad, er du velkommen til at besøge din lokale XL-BYG eller kontakte vores online kundeservice. Vores dygtige og kompetente medarbejdere giver dig gerne professionel vejledning om emnet. Du kan købe dit vildmarksbad i en af vores XL-BYG forretninger eller online her på vores webshop. Uanset hvor du køber det, vil du få leveret til din adresse mod et mindre gebyr.

Levering kun til adresse

Hvor du ved andre produkter kan vælge at afhente varerne i din lokale XL-BYG, bliver vores vildmarksbade altid leveret til hjemmeadressen. Det skyldes, at badet bliver sendt direkte fra leverandøren selv og til din adresse. Det sparer dig for både tid og besvær. Husk blot at skrive den adresse, hvorpå vildmarksbadet skal placeres.