Med en regnmåler kan du let holde styr på, hvor stor en mængde regn der falder i løbet af en given tidsperiode. For at få det meste korrekte resultat skal du sørge for at placere din regnmåler korrekt. Derudover kan du vælge mellem flere forskellige typer regnmålere.
En regnmåler er et instrument, der anvendes til at måle nedbør i en valgt periode. Mængden af regn angives ofte i millimeter. Der findes forskellige slags regnmålere, hvoraf nogle er mere fintfølende end andre. Nogle kan sågar registrere den dug, der kan sætte sig i løbet af natten. Den mest almindelige regnmåler er et målebæger i glas eller plastik, som sættes i en holder med en lang pind på. Denne er både meget budgetvenlig, let at anvende og ikke mindst let at sætte i haven. Hvor din regnmåler placeres er til gengæld ikke uden betydning. Ønsker du at opsamle og bruge regnvandet, kan du med fordel opsætte en regnvandstønde under dine tagrender, som du kan bruge i haven.
Selvom det kan være fristende at stille en regnmåler i læ for at beskytte mod vind, vil det give et misvisende resultat. En regnvandsmåler skal stå frit, da regnen ellers ikke vil falde jævnt. Her skal du holde tungen lige i munden, for står din regnmåler alt for frit, vil regnen også kunne blive blæst forbi den. Tricket er altså at finde et sted, hvor der er lige meget læ fra alle sider, uden at der er tale om for meget læ.
Det er ikke kun placeringen i haven, som er vigtig, men også underlaget og hvor langt over jorden, den sidder. Et underlag af beton eller asfalt kan f.eks. få regnen til at slå op i stænk. Det samme gør sig gældende, hvis din regnmåler sættes for tæt på jorden.
Sætter du din regnvandsmåler helt ned til jorden, vil mængden af regn blive påvirket af evt. plask fra regndråber på jorden, der lander oppe i regnmåleren. Derudover er det vigtigt, at den står lodret for at sikre, at bægeret står helt vandret. Både i forhold til korrekt afmåling, men også i forhold til en ensartet overflade, regnen kan finde ned i.
En regnmåler kan fås i mange varianter. Der findes både elektroniske og manuelle. De elektroniske er ofte kombineret med en vejrstation, som også måler luftfugtighed, temperatur og vind. Disse typer vejrstationer er gerne ret kostbare i pris. Er du kun interesseret i at måle nedbørsmængden, kan du altså sagtens bruge de mest populære, simple regnmålere med et bæger og en holder, som du aflæser manuelt.
Du kan købe regnmåler hos XL-BYG. Vi har de mest populære typer til en meget skarp pris. Hvis du har spørgsmål til opsætning eller afmåling af din regnvandsmåler, kan du altid få hjælp i din lokale XL-BYG. Vores dygtige og kompetente medarbejdere står klar til at hjælpe med en professionel vejledning. Du kan også kontakte vores online kundesupport på telefon eller mail, hvis det passer dig bedst.