XL-BYG logo

Tape

54 produkter

Viser 24 ud af 54 produkter

En god tape er næsten uundværlig på en lang række gør-det-selv-projekter: Afdækning til malerarbejde, dobbeltklæbende tape til monteringsarbejde, isoleringstape til døre, vinduer og lister eller elektrikertape til at isolere ledninger med. Du finder et bredt udvalg af tape til alle typer opgaver i din lokale XL-BYG eller på vores webshop.

Tape til alle formål

Når du planlægger dit næste gør-det-selv-projekt, er det en god idé at skrive tape på huskelisten, og det er i det hele taget også en god idé altid at have et lille sortiment af god tape liggende derhjemme til almindelig hverdagsbrug. For du bruger sikkert tape langt oftere, end du tænker over.

Specialtape til dine projekter

Tape hører med, når du bruger maling til stuen eller værelserne. Det siger sig selv. En god afdækning langs lister, karme og kontakter gør malearbejdet langt nemmere, du kan male meget mere præcist og få langt skarpere kanter. Malertape bliver derfor også kaldt afdækningstape og fås i forskellige bredder.

Har du en trætrappe, vil du vide, at trinnene kan være glatte. Med en skridsikker tape på hvert trin løser du problemet og skaber en mere sikker trappe. Skal du sætte navneskilt på din nye postkasse, eller har du et lille spejl, der skal sættes fast på indersiden af garderobeskabet, kan du få stærk dobbeltklæbende tape, der også kan bruges ude og klare både varme og regn. Du kan også få en dobbeltklæbende tape, der kan bære op til 10 kg per 10 centimeter tape, og som hæfter på både sten, metal, malet træ og de fleste slags plast. Skal du hænge noget op på badeværelset, har vi også en særligt dobbeltklæbende tape til vådrum. Og har du brug for at fæstne gulvtæppet, kan du bruge den særlige dobbeltklæbende tæppetape, der nemt og hurtigt sikrer dit gulvtæppe fra at skride. Tæppetape kan bruges på stort set alle typer af gulvtæpper og vinyler, og tapen kan både bruges på gulve med gulvvarme og udendørs på fx altaner eller terrasser.

Få også specialtape til helt særlige formål

Isolerbånd eller isoleringstape kan omvikles elektriske ledninger og beskytte mod strøm på op til 6000 volt. Isoleringstape må endelig ikke forveksles med gaffatape, som er en meget holdbar og stærk lærredstape, der hører til i enhver husholdning. Gaffatape har reddet mange situationer og klaret småreparationer af alt lige fra legetøj, der har fået en hård behandling, til småskader på hus, biler og både, indtil de rette materialer til reparation er anskaffet.

Med til husholdningen hører også en helt klassisk pakketape – enten i gennemsigtig udgave eller i brun. Og så en tapedispenser.

Kig forbi din lokale XL-BYG

Udvalget er stort, og mulighederne er nærmest uendelige. Så kig forbi hylden med tape, næste gang du kommer i din lokale XL-BYG. Her kan du med sikkerhed finde den tape, du har brug for. Har du spørgsmål, så tøv ikke med at tage en snak med vores medarbejdere.