XL-BYG logo

Isolering

53 produkter

Viser 24 ud af 53 produkter

Isolering af dit hus – især loft og ydervægge – efter de nyeste krav giver mange tusinde kroner i årlig besparelse på varmekontoen. Hos XL-BYG finder du bygningsisolering og isoleringsmateriale til både nybyggeri og renoveringsopgaver. Overvejer du facadeisolering, gulvisolering, rørisolering eller loftisolering i dit hus, kan du hos XL-BYG finde alle de ledende producenter på markedet – fx Knauf, Rockwool og Isover isolering - og nyde godt af, at isoleringsbatts og isoleringsplader jævnligt kommer på tilbud. Hos XL-BYG kan du få den billigste isolering.

Isolér og undgå unødigt varmespild

Når du har efterisoleret dit hus godt, vil du sandsynligvis lægge mærke til, at du ikke blot kan skære ned på varmeforbruget, men at du også får et bedre og mere behageligt indeklima. Der er altså flere gevinster at høste ved en grundig efterisolering. De mest oplagte steder at isolere er loft/tag og ydervægge med fx isoleringsbatts eller isoleringsplader på facaden, men det giver også god mening at isolere gulv og rørføring.

I nogle tilfælde skal der lægges dampspærre tættest på den varme side af isoleringen, så du undgår problemer med indtrængende fugt og dermed skimmelsvamp.

Læg for øvrigt mærke til, at du kan søge om tilskud til din energirenovering af boligen.

Isolering af husets forskellige områder

Isolering af loft og vægge

På loft og i vægge er det typisk mineraluldsplader, der bruges til isolering (de såkaldte isoleringsbatts som fx Rockwool Flexibatts) eller ruller af samme isoleringsmateriale, der er mindre komprimerede. Hvilken type, der fungerer bedst, er afhængig af selve væggens konstruktion eller loftet, men en god tommelfingerregel er, at batts er lettere at håndtere og nemmere at skære til, så de passer til væggen, mens det kan være hurtigere at benytte ruller af mineraluld på loftet. Tag eventuelt en snak med en af vores medarbejdere, så du får det rigtige isoleringsprodukt med hjem.

Efterisolering af skråvæg

Især på loftet er der penge at spare ved at efterisolere. Når det gælder isolering af skråvæggen under taget, skal du være opmærksom, hvis der allerede er dampspærre i isoleringen. Isoleringstykkelsen under spærren mod det opvarmede rum må nemlig maksimum være halvdelen af tykkelsen på den udvendige side af den. Hvis du vil isolere mere, end det er muligt med den eksisterende dampspærre, skal denne fjernes, og der skal monteres en ny, der højst må være placeret 1/3 inde i isoleringen.

Se vores guide til efterisolering af skråvægge her.

Isolering af gulv

Står du og skal isolere eller efterisolere dit gulv, kan du anvende varmeisolerende letklinker i terrændækket under gulvet. Letklinker fra fx Leca er et lerprodukt formet som små kugler, der har en meget høj isoleringsevne. Du kan også anvende flamingoplader til at isolere under gulvbelægningen. Flamingoisolering består af ekspanderet polystyren, som har en høj trykstyrke og lav fugtoptagelse – og som derfor er velegnet til gulvisolering. Vær altid opmærksom på at vælge brandhæmmende flamingoisolering.

Isolering af fugtige vægge

Det giver også god mening at isolere kældervægge eller vægge, der har taget fugt. Her kan du benytte særlige isoleringsplader – som fx Ytong og Skamowall – der er diffusionsåbne, så de ikke holder på vandet fra væggen, og langsomt afgiver det til rummet uden at blive fugtige. På den måde undgår du råd og svamp – og får en isoleret ydervæg i kælderen. Denne type isoleringsplader kaldes også for multipor og klæbes direkte på væggen uden brug af dampspærre.

Se vores guide til isolering af fugtige kældervægge her.

Hulmursisolering

Ydermurene er et af de steder, hvor varmen ofte slipper ud – specielt i ældre huse, som er dårligt isolerede i hulmurene. Hulmursisolering er en effektiv og rimelig billig måde at stoppe varmespildet på. Ved denne form for isolering indblæser du granulat – fx Rockwool granulat – i hulmurene.

Hulmursisolering er let at udføre. Den kræver kun, at der løsnes et par sten i muren. Så indblæses isoleringsgranulat med stor kraft, så granulatet selv fordeler sig i ud i alle hjørner i hulmuren.

Hvis du beslutter dig for at foretage en hulmursisolering, er det dog vigtigt først at undersøge nogle ting. For det første er det ikke alle huse, der egner sig til hulmursisolering. Den første betingelse er naturligvis, at der overhovedet er hulrum i dine ydermure. Ydermurene skal desuden være tætte og i en nogenlunde god stand. Det er også meget vigtigt, at selve isoleringsprocessen udføres korrekt. Sker det ikke, risikerer du i værste fald, at der opstår alvorlige skader på dit hus. Tag altid en snak med en af vores faguddannede medarbejdere, inden du igangsætter en hulmursisolering.

Se vores videoguide til indvendig efterisolering af kolde ydervægge her.

Facadeisolering

Er det ikke muligt at hulmursisolere dit hus, eller ønsker du at isolere ekstra meget, kan du give huset en facaderenovering – enten på den samlede facade eller på de mest udsatte facader.

Der findes grundlæggende to metoder til facadeisolering: Opklæbning og montering af isoleringsplader direkte på husets bærende mur  eller isolering bag en ny facadekonstruktion, der typisk er af træ eller fiberbeton. Begge løsninger giver en effektiv isolering, men vi anbefaler, at du tager en snak med en af vores faguddannede medarbejdere, så du kan få råd og vejledning til, hvilken løsning der egner sig bedst til dit hus og dine behov.

Læs vores artikel om udvendig isolering med Rockwool her og vores guide til facadeisolering med Skaltherm her.

Rørisolering

Et overset område, hvor en effektiv isolering kan ses på varmeregningen, er ved de mange rør, der findes i huset. Der er mange penge at spare på energiregningen med en relativt nem og billig isolering.

Hos XL-BYG finder du en lang række forskellige typer rørisolering, der passer til forskellige rørtykkelser, og som bare er at sætte fast uden brug af specialværktøj. Længderne skæres blot af med en skarp hobbykniv.

Husk korrekt beklædning til isoleringsarbejdet

Husk at bruge arbejdshandsker og støvmaske, når du arbejder med isoleringsbatts. Ellers vil du blive generet både på huden og i åndedrætssystemet af støvet fra isoleringsmaterialet.

Køb isoleringsmaterialet online

Hos XL-BYG tilbyder vi isoleringsmateriale i forskellige dimensioner og til forskellige formål. Hvad enten du skal bruge isolering til loft, gulv eller andre formål, kan du altid finde et godt tilbud på isolering her. Vi tilbyder isoleringsmaterialer fra alle de førende leverandører, både Knauf, Isover, Rockwoll, Skaltherm og Jackon m.fl. Så du kan med garanti finde lige netop det isoleringsprodukt, du har brug for, om det er isoleringsbatts fra fx Rockwool eller Knauf, facadeisolering fra Skaltherm eller polystyren-isolering til gulvene. Vi står altid parate i din lokale XL-BYG med faglig ekspertise til enhver type isoleringsarbejde – og vi er altid behjælpelige med at finde de bedste isoleringspriser til dig.

Du kan handle nemt og hurtigt online på XL-BYG webshoppen. Når du har fundet den type isolering, du skal bruge, gemmer du bare dine varer i den digitale indkøbskurv. På ordresiden kan du vælge mellem at få dem leveret til din private adresse eller til din lokale XL-BYG.