XL-BYG logo

Værktøjskasser

54 produkter

Viser 24 ud af 54 produkter

Hvis du gerne vil undgå at mangle det rette værktøj under gør-det-selv-arbejdet, er denne kategori hos XL-BYG lige noget for dig. Kategorien indeholder nemlig alt inden for opbevaring af værktøj – med specielt fokus på værktøjskasser (også store værktøjskasser på hjul og små værktøjskasser til børn).

VÆRKTØJSKASSER TIL OPBEVARING AF VÆRKTØJ

Elsker du at arbejde på gør-det-selv-projekter? Vil du gerne hurtigt kunne reparere ting i hjemmet, der er gået i stykker? Så ved du også, hvor vigtigt det er at have værktøjet inden for rækkevidde. Er du fx ved at montere en ny vandhane i køkkenet og vil skrue den fast under køkkenbordet, er det irriterende, hvis du mangler et vigtigt stykke værktøj. Så må du ud og hente værktøjet i redskabsrummet, eller hvor det nu ligger gemt. Det samme er tilfældet, hvis du er i gang med fx at montere en ny lampe. Så er det rart at have al værktøjet inden for rækkevidde.

Find den rigtige værktøjskasse

Hos XL-BYG finder du et stort udvalg af værktøjskasser til fordelagtige priser. Vores sortiment henvender sig især til dig, der ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten, når det drejer sig om opbevaring af dit værktøj. Når du vil finde din nye værktøjskasse, er det klogt at kaste et kritisk blik på de forskellige modeller, du kan finde.

Hvor stor skal værktøjskassen være?

Hvor stort et rumindhold har redskabskassen? Hvis du har brug for meget værktøj, når du arbejder, får du naturligvis også brug for en større udstyrskasse. Køber du for lille en, bliver pladsen i den for trang til at have alt værktøjet med, og der bliver let rodet i den. Hos XL-BYG kan du få store værktøjskasser med hjul, som transportkasser og med bærerem – så du kan altid finde en størrelse, der passer til dine behov.

Hvor solid er en værktøjskasse?

En god værktøjsopbevaring skal være solid og robust, så den kan klare de knubs, den let bliver udsat for under arbejdet. Hvis kassen let går i stykker, beskytter den heller ikke værktøjet godt nok. Af samme grund bør du også lægge mærke til, hvor høj lasteevne værktøjskassen har. Har du meget tungt værktøj, stiller det selvfølgeligt også højere krav til udstyrskassens lasteevne.

Er værktøjskassen god at bære på?

redskabsskassen skal også være forsynet med et stærkt håndtag, der er behageligt at holde i, selvom du skal bære rundt på den i længere tid. Hvis håndtaget har skarpe kanter, som virker generende, når du bærer på den, bliver du hurtigt træt af den. Du kan også få en værktøjskasse på hjul, så du altid let kan flytte på den. Du kan bruge den både i privat sammenhæng, men også til erhverv fx til mekanikeren, som måske har meget værktøj, hvoraf det også er tungt.

Er værktøjskassen godt indrettet?

Desuden skal en god værktøjskasse også være indrettet, så det er let at få plads til de forskellige typer værktøj. Hvis den blot har ét stort rum, kommer værktøjet til at rode rundt i kassen og bliver lettere beskadiget. I en god kasse er det let at få plads til både boremaskinen, forskellige skruetrækkere, en hammertængerskruenøglersømskruer osv. Og det skal være let både at finde værktøjet og at lægge det på plads igen.

Du kan fx overveje en kasse med rum til søm og skruer, eller en du kan have flere i, så du har én til el-arbejde og en til træ-arbejde.

Kombinér funktionalitet og god opbevaring i en værkstedsvogn

Hvis du er typen, som har rigtigt meget værktøj, så kommer du ikke udenom en værkstedsvogn. Her har du mulighed for virkeligt at få noget værktøj opbevaret. En værkstedsvogn kommer på hjul og er derfor meget nem at flytte på, selvom vognen er fyldt. En værkstedsvogn kan bruges i privaten, men bliver også flittigt brugt i forskellige erhverv.

Hvad skal en værktøjskasse indeholde?

Det helt nøjagtige indhold afhænger af, om du er professionel håndværker, en seriøs gør-det-selv mand eller en person, der kun af og til kaster dig ud i små projekter. Der er dog en række helt centrale værktøjer, der bør ligge i din værktøjskasse:

• Hammer

• Skruetrækkere (måske en skruetrækker med bits, så du kan skifte størrelse og bits)

• Svensknøgle

• Tømrerblyant

• Knibtang (til at trække søm ud med)

• Et sæt unbrako-nøgle (også kaldet umbrako)

• Fukssvans (evt. også en nedstryger, hvis du skal save i metal)

• Tommestok

• Vaterpas

• Tang (bidetang og evt. en rørtang)

• Skævbidder (til afisolering af ledninger)

Og så er der elværktøjet, hvor en skrue/boremaskine er langt den vigtigste.

Du kan også have et sortiment af søm, skruer og rawlplugs.

Køb din nye værktøjskasse her

Tag et nærmere kig på vores udvalg af værktøjsopbevaring i høj kvalitet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan bestille direkte her gennem vores webshop. Har du brug for hjælp til din bestilling, hjælper vi dig altid gerne i vores kundeservice.

Det kan også være en god idé at kigge forbi din lokale XL-BYG. Vores erfarne medarbejdere vil med glæde vise dig vores udvalg  – og mangler du værktøjet også, så hjælper vi dig naturligvis også gerne med at finde det mest vigtige.