Artikel
Ved du alt om flag? Ellers skal du læse den her artikel, hvor vi fortæller dig om alt hvad der er at vide om flag. Læs artiklen og få styr på blandt andet hvor høj din flagstand skal være, hvornår der er flagdage og dannebrogs historie.
Infografikken her giver dig alt, hvad du vil vide om flag, flagstænger og flagregler. Du får også meget mere at vide om Dannebrog, og hvordan vi bør bruge det.
Dannebrog, som vi kender det, er ikke Danmarks ældste flag.
Ravnefanen er nemlig det ældst kendte danske flag.
Ravnefanen var en rød dug med Odins ravn broderet i sort. Den var vikingernes samlingsmærke, og var et krigs-symbol. Den blev kaldt for Danebroge – Danernes mærke. Som nu skrives ”Dannebrog”.
Ravnen veg for det hvide kors, da Danmark blev kristent.
Siden ravnen veg for korset, er Dannebrog forblevet, som vi kender det: Et hvidt kors på rød bund.
Dannebrog er et stutflag. Det er flaget, vi bruger til fest og i sorg. Der findes dog andre typer flag, som bruges i hverdagen, både af private og af staten. Her får du et overblik:
Nationalflaget: Det kaldes også for Stutflag, Koffardiflag eller Handelsflag. Nationalflaget er et rødt flag med hvidt kors uden split.
Flagets kors er afgørende for flagets størrelse: Kvadraterne (stangfelterne) tættest på flagstangen skal være 3 gange korsets bredde på alle 4 sider. Rektanglerne længst væk fra flagstangen skal have langsider, som er 1,5 gang stangfelternes mål. Flag, som bruges i hårdt vejr, tillægges 3/4 korsbredde i totallængden til ombøjning og ny søm, når flaget flosses.
Flaget skal være i godt størrelsesforhold til flagstangen: Et stort flag skal have en højde på 1/5 af flagstangens højde. Hvor er mellemstort flag skal have en højde på 1/8 af flagstangens højde. Mens Stormflag skal have en højde på 1/10 af flagstangens højde.
Splitflaget: kaldes også for Statsflag. Det anvendes af Kongehuset og statens civile og militære myndigheder. Splitflaget er et rødt flag med hvidt kors og split.
Størrelsesforhold for et splitflag: Korsets bredde er 1/7 af hele flagets bredde. Kvadraternes (stangfelternes) sider er 3/7 af flagets bredde. Hvor længden af de yderste firkanter er 5/4 af kvadraternes sider. Mens splitterne er 1,5 gang længden af de yderste firkanter.
Vimplen bruges, når der ikke skal flages, så flagstangen ikke står alene og tom. Den skal ikke hejses ned efter solnedgang. Mens den skal være så lang, at den kan nå halvt ned på flagstangen. Den har til formål at vise vindretningen.
BEMÆRK: En vimpel med et split kaldes også for en stander. Den må kun bruges af søværnets skibe.
Dannebrogstanderen: Den er en bredere version af vimplen (kaldes også Stander, men har ikke split). Den bruges, hvis vimplen er for lang, eller du vil have mere fylde på flagstangen. Den har en bredde på 50 cm og en længde, som er 1/3 af flagstangens højde. Meget velegnet til store flagstænger, eller hvor træer og huse er placeret for tæt på flagstangen.
Orlogsflaget er et splitflag og bruges kun på Søværnets skibe. Den har en mørkere rød farve end Dannebrog (kraprød).
Yachtflaget må bruges af dæksbåde, som udelukkende er beregnet til lystfart. Siden 2005 må det bruges af sejlsportsklubber på land. Et yachtflag er det danske orlogsflag med bogstaverne Y.F. i guld i øverste firkant nærmest stangen.
Stormflaget: Det bruges, når der er stærk blæst. Proportionerne er de samme som stutflagets. Stormflagets højde er dog kun 1/10 af flagstangens højde.
HUSK: Når vinden støder med mere end 24m/sek., skal du nedhejse dit flag, fordi det er stormstyrke.
Flag er som regel lavet af polyester, en blanding af nylon og uld eller af ren uld.
Fordelene ved flag, lavet af polyester eller en blanding af nylon og uld, er:
Flaget er meget slidstærkt.
Det er modstandsdygtigt over for sollys.
Det kan vaskes ved lave temperaturer.
Det tørrer hurtigt.
Flag lavet af uld har følgende fordele:
Flaget er meget slidstærkt.
Det kan strække sig i vinden, men finder selv tilbage til sin form pga. uldens elasticitet.
Det modstår smuds, fordi ulden danner kun lidt statisk elektricitet.
Prisen på et flag varierer meget. Den afhænger selvfølgelig af størrelsen og typen, du gerne vil have.
Det er muligt at købe et flag for mellem 75 – 4.000 kr.
Flag, som er lavet af uld, er dyrest.
Flagstænger findes i alle højder, oftest mellem 5 - 18 meter.
Flagstænger produceres i træ eller glasfiber. Nogle glasfiberflagstænger har vippebeslag.
Forskellen mellem de to typer ligger i vedligeholdelsen.
En flagstang er oftest hvid, men findes også i naturfarve.
Det er vigtigt, at flagstangen vedligeholdes. Du undgår at rive flaget itu eller forårsage ulykker, fordi linen måske er blevet svag, eller at flagstangen knækker.
Flagstangens knap skal efterses for revner eller brud.
Linegangen skal efterses.
Skruer og møtrikker skal efterspændes en gang årligt.
Bruger du flagstangen dagligt, skal line og flagklips udskiftes hvert 3. år.
Skal du lakere din flagstang mindst hvert andet år. Brug træbeskyttelse eller vandbaseret acrylmaling.
Skal du undersøge, om der er revner, råd eller svamp i flagstangen en gang årligt. Vær særligt opmærksom omkring hullerne i flagstangen.
Skal du rense overfladen en gang årligt.
Skal du tjekke overfladen for revner eller brud.
HUSK: Læg din flagstang ned, når vindstyrken er 32 m/sek. eller mere, fordi det er orkanstyrke.
Højden og materialet er afgørende for prisen. Den kan købes for under 500 kr. men der findes også flagstænger, som koster omkring 10.000 kr. Flagstænger med vippebeslag er blandt de dyreste.
Du skal også betale for ekstraudstyr til flagstangen:
Knap
Lineholder
Spændebeslag
Flagstangsvasker
Sokkel
Det kan være lidt forvirrende at finde en passende flagstang og et flag, der passer til. Tabellen her giver dig et godt overblik:
Bemærk: På flagdage, hvor der er stærk blæst, er det bedst at bruge stormflag.
Dit områdes lokalplan angiver reglerne for, hvor du må placere flagstangen på din grund.
Du bør placere flagstangen, så du har plads til at lægge den ned, når du skal vedligeholde den.
Inden du sætter flagstangen op, skal du vælge den rigtige sokkel og de passende beslag.
Sokkelen fungerer som flagstangens fundament. Din flagstang fastgøres til sokkelen med beslag.
Flagstangens længde afgør sokkelens størrelse.
Sokler kan være lavet af træ, beton eller granit.
Beslag og bolte, som fastholder flagstangen til sokkelen, kan være med spænder eller møtrikker.
En sokkel koster typisk mellem 500 - 1.500 kr.
Priserne for beslag og bolte varierer meget, men generelt skal du regne med mellem 200 – 850 kr.
HUSK: Er din flagstang lavet af glasfiber, skal du bruge spændebeslag, for du bør ikke bore huller i den.
Selve opsætningen af sokkelen og monteringen af flagstangen tager lidt tid:
Sokkelen støbes ned i jorden. Lad betonstøbningen, som holder sokkelen, hærde i 7 – 14 dage, før flagstangen rejses.
Fastgør boltene til enten flagstangen eller sokkelen.
Monter knap, line og lineholder på flagstangen.
Rejs flagstangen op. En person, som kan være med til det, er en rigtig stor hjælp.
Spænd boltene skiftevist, så spændet bliver jævnt.
Efterspænd alle beslagene efter 14 dage.
Din flagstang står klar til brug.
HUSK: Det er en god ide at få professionel hjælp fra et lokalt byggefirma til opsætning og montering af sokkel og flagstang.
Flagreglerne er ikke lovgivne, men det er velanset at følge retningslinjerne og traditionerne.
I Danmark må du flage med Dannebrog.
Du må også gerne flage med det grønlandske, det færøske, de nordiske landes flag, FN-flaget og EU-flaget uden tilladelse.
Vil du flage med et andet nationalflag, skal du have tilladelse fra politiet.
Statslige myndigheder skal flage med splitflag på officielle flagdage, og når Justitsministeriet eller Kongehuset giver besked.
Du er som privat person ikke forpligtet til at flage på officielle flagdage.
Du må gerne flage med et sørøverflag eller et firmaflag.
HUSK: Du må aldrig hejse to flag på den samme flagstang.
1. januar - Nytårsdag
5. februar - HKH Kronprinsesse Marys fødselsdag
6. februar - HKH Prinsesse Maries fødselsdag
9. april - Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til kl. 12:00, herefter på hel stang
16. april - HM Dronningens fødselsdag
19. april - Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen
21. april - Påskedag
29. april - HKH Prinsesse Benediktes fødselsdag
5. maj - Befrielsesdagen
26. maj - HKH Kronprins Frederiks fødselsdag
30. maj - Kristi Himmelfartsdag
5. juni - Grundlovsdag
7. juni - HKH Prins Joachims fødselsdag
9. juni - Pinsedag
15. juni - Valdemarsdag og genforeningsdag
21. juni - Grønlands nationaldag. Der flages med det grønlandske flag Erfalasorput
29. juli - Færøernes nationale festdag, Olai Dag. Der flages med det færøske flag Merkio
5. september - Danmarks udsendte
25. december - Juledag
Bemærk: Hvis en fødselsdag i kongehuset falder på Langfredag, skal du flage på halv stang.
Dannebrog hejses tidligst kl. 8:00.
Står solen op efter kl 8:00, hejses flaget først ved solopgang.
Det nedhales ved solnedgang.
Selvom solen ikke er gået ned, er det almindelig praksis, at flaget nedhales kl. 20:00.
En vimpel må gerne være hejst døgnet rundt.
Bemærk: Hold øje med solens op- og nedgangstider, og husk at tage højde for sommertid.
Tidligere var splitflaget forbeholdt kongehuset og orlogsflåden.
I dag kendetegner det statens civile og militære myndigheder og institutioner. Det kan have mærker på sig.
Splitflaget skal vaje på officielle flagdage.
Flagning med splitflag uden for de officielle flagdage er forbeholdt Kongehuset og Forsvaret.
Danske skibe må føre det danske handelsflag.
Skibe i fart på oversøiske havne kan føre dansk splitflag med et særligt mærke, hvis tilladelse er opnået.
Dæksbåde, som kun er beregnet til lystfart, må føre et Yachtflag.
Bliver fartøjet anvendt til fragt- eller passagerfart, må yachtflaget ikke benyttes.
Ved internationale arrangementer opfordres de deltagende nationer ofte til at medbringe deres flag. Der er regler for, hvorledes man skal flage:
Dannebrog bør placeres på den fornemste plads. Er der 2 flagstænger, anses pladsen til heraldisk højre for at være den fornemste. Er der flere flagstænger i ulige antal, er det den midterste, som er den fornemste. Er der flere flagstænger i lige antal, er de 2 midterste de fornemste og den, som er til heraldisk højre, er den allerfornemste.
En række af flag skal organiseres sådan, at alle fremmede flag har nogenlunde samme vægt.
Flagene placeres i alfabetisk rækkefølge – stavet på fransk.
Bruges et overnationalt flag skal det placeres på den fornemste plads.
Bemærk: ”Heraldisk højre” betyder: Til venstre for den som står og ser ind på flagene.
HUSK: Tilladelse til at flage med andre nationers flag, undtagen de nordiske landes samt FN- og EU-flagene, skal hentes hos den lokale politimester.
Når Dannebrog skal hejses sammen med andre nordiske landes flag, gælder denne rangorden:
Danmark
Sverige
Norge
Finland
Island
Færøerne
Ålandsøerne
Grønland
Flaget skal foldes sammen på en bestemt måde:
Flaget foldes sammen på langs i tre dele.
Det hvide kors skal være øverst.
Flaget foldes sammen over det hvide kors, således at forkanten mangler 15 cm op til linningen.
Det rulles stramt sammen.
Linen snoges om flaget.
Husk: Flaget bør ikke lægges sammen, hvis det er fugtigt eller itu.
Du skal kunne binde et flagknob, så linerne og flaget er godt sikret. Flagknobet er sikkert og kan løses, selv om det har været strammet. Et flagknob er godt til at forbinde to stykker reb.
Lav en bugt på det ene reb.
Stik enden af det andet reb op gennem bugten.
Før enden rundt om det første reb og ind under sig selv.
Enderne på de to reb vender parvist til hver sin side.
Bemærk: Har de to reb ikke samme tykkelse, skal du bruge det tykkeste til at lave den første bugt.
Som et alternativ til flagknobet kan du bruge flagkroge.
Flaget forbindes til flaglinen med flagkrogene, som sidder på både flaglinen og flaget.
Der er mange lejligheder til at flage på dage, som ikke er officielle flagdage. Flagreglerne gælder og bør overholdes.
Vi flager for at signalere, at vi er glade og fester. Det kan være til:
Fødselsdage
Konfirmationer
Bryllup og bryllupsdage
Jul
Søndage
Det danske fodboldlandshold fik mange successer i midten af 1980erne. Holdets popularitet voksede. Den popularitet blev udtrykt ved hjælp af Dannebrog. I dag bliver den måde at bruge flaget på også brugt i mange andre lande og sportsgrene.
Fans maler flaget på ansigtet.
Fans svøber sig i Dannebrog.
Dannebrogsfarvede klaphatte bruges.
Bemærk: Roliganforeningens logo er baseret på Dannebrog.
Du udtrykker sorg, når du flager på halv stang.
Ved dødsfald og på Langfredag forbliver flaget på halv stang til solnedgang eller kl. 20:00.
Ved bisættelse hejses flaget på hel stang efter ceremonien.
Ved mindegudstjenester hejses flaget først på hel og dernæst på halv stang 15 minutter før højtideligheden. Efter højtideligheden hejses flaget på hel indtil solnedgang.
Bemærk: Hvis flaget skal på halv stang, skal det først kortvarigt hejses helt til tops, før det hales ned til halv stang. Ved nedhaling fra halv stang skal det også først hejses til tops, før du haler flaget ned.
1219 - Dannebrog faldt ned under slaget ved Lydanisse (Estland) den 15. juni.
1380 - Dannebrog registreres i farver som den danske konges banner.
1500-tallet - Den danske hær mister Dannebrogsfanen i Ditmarsken.
1559 - Dannebrog erobres tilbage og huses i Slesvig Kirke.
1600-tallet - Dannebrog skifter fra kongebanner til at være statens mærke, fordi handels- og krigsskibe begynder at føre flaget.
1625 - Kong Christian IV beslutter, at splitflaget kun må bruges af kongen, orlogsflåden og på de kongelige besiddelser.
1671 - Kong Christian V stifter Dannebrogordenen. Den er forbeholdt 50 adelsmænd.
1696 - Dannebrogs proportioner bliver fastlagt.
1748 - Reglerne om, at handelsflåden skal føre Dannebrog som stutflag, mens statens skibe skal føre Dannebrog som splitflag, bliver indført. Målene, som gælder for flag ført på skibe, fastsættes.
1808 - Dannebrogsordenen kan modtages af alle mænd.
1834 - Private personer forbydes at hejse Dannebrog.
1854 Dannebrog må bruges af alle danskere.
1865 - Lystskibe må føre orlogsflaget med Y.F. broderet i øverste kvadrat.
1916 - Det bliver forbudt at flage med udenlandske flag uden tilladelse.
1939 - Orlogsflaget som et splitflag af dybrød farve stadfæstes. Der er tale om en kraprød farve i modsætning til dannebrogsrød.
1957 - Indregistrering af lystfartøjer afskaffes, og alle lystbåde må føre yachtflag. Private personer får lov til at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag uden særlig tilladelse.
1966 - Private personer får lov til at flage med FN-flaget uden særlig tilladelse. Politimesteren kan give tilladelse til flagning med fremmede staters flag, f.eks. i forbindelse med internationale sportsbegivenheder, konferencer eller kulturbegivenheder.
1989 - Det er tilladt at flage med EU-flaget uden at Dannebrog samtidigt vajer.
2005 - Sejlsportsklubber må bruge Yachtflaget på land.
Nu hvor du ved alt hvad der er at vide om flag, skal du bare afsted ned i din lokale XL-BYG og kigge på flag og flagstænger. Vores personale står altid klar til at rådgive dig, så du kommer hjem med det helt rigtige.
