XL-BYG logo

Artikel

5 gode råd til tømreren om indvendige døre

En god tømrer har sjældent problemer med selve montagen af en normal standarddør. Men vi har samlet 5 gode råd, som du kan bruge, når du skal vejlede din kunde.

Design

Passer døren til hjemmet? En dør er mere end blot en forbindelse mellem to rum. Døren har stor betydning for hjemmets æstetik og åbner op for et væld af indretningsmuligheder. Det er ikke nødvendigvis den hvide standarddør, der er det rigtige valg for din kunde. Derfor er det vigtigt, at du rådgiver din kunde i de mange muligheder. Overvej, om døren skal være:

  • Klassisk

  • Moderne

  • Malet

  • Fineret

SWEDOOR har udviklet et designværktøj, hvor du nemt kan se et udvalg af de mange forskellige muligheder, inden du lægger ordren i din lokale XL-BYG.

Lyd og støjreduktion

De fleste ønsker, at der er fred og ro indenfor husets vægge. Alligevel er det ofte højt stressniveau og reduceret søvnkvalitet, der kendetegner manges hverdag. At vælge støjreducerende døre og karme, kan gøre en stor forskel i hverdagen.

Ifølge National Institute of Public Health kan støj påvirke negativt på trivsel, præstation, søvn, kommunikation og socialt liv, samt bidrage til stressrelaterede sygdomme.

De billigste døre på markedet er celledøre med relativt stor lydgennemtrængning. Det er derfor vigtigt, at du rådgiver din kunde om disse muligheder, som har stor betydning for støjniveauet i hjemmet:

  • Massive døre: Alle døre fra SWEDOOR’s ADVANCE-LINE program er massive og dermed væsentligt bedre ifht. støj

  • Karm med tætningsliste: Disse reducerer støjen og giver samtidigt en eksklusiv fornemmelse, når døren lukkes

  • Bundstykke: Mange fravælger dørtrin i dag, og det er naturligvis ikke optimalt ifht. støjreduktion. Heldigvis findes der gode løsninger til det; SWEDOOR har udviklet DoorStepReplace, en serie mekaniske bundstykker der er placeret under dørbladet og går ned og slutter tæt mod gulvet, når døren lukkes. Disse kan enten bestilles fra fabrikken eller eftermonteres

Lys

Skab lys og luft i hjemmet med glasdøre. Døre med glas er et populært valg i danske hjem, og vi forstår godt hvorfor. Glasdøre er med til at gøre hjemmet mere indbydende og skabe en luftig atmosfære, og så sikrer de et naturligt lysindfald i rummet.

Døre til toilet og bryggers kan med fordel få en dør med frosted glas. På den måde kan en mørk fordelingsgang få et markant løft ved brug af glasdøre.

Pladsbesparende døre

Skydedøre er en pladsbesparende og smart løsning, og der findes grundlæggende to slags skydedøre:

  • Indbyggede skydedøre er den perfekte løsning, hvis du arbejder i et hjem, hvor kunden gerne vil spare på pladsen. De giver mere vægplads, som man kan udsmykke med sin yndlingskunst

  • Udenpåliggende skydedøre er løsningen, hvis væggen er massiv. Der findes en række flotte udenpåliggende løsninger

Montage

Som tidligere nævnt, har en tømrer sjældent problemer med montage af døre. Men der findes mange forskellige dørtyper, og derfor kan der naturligvis være situationer, hvor en vejledning er værdifuld. Husk derfor altid at bruge den medfølgende montagevejledning.

Vil du høre mere om mulighederne for indvendige døre fra SWEDOOR, kan du altid få rådgivning i din lokale XL-BYG.