XL-BYG logo

Artikel

Bedre indeklima med SkamoWall

SkamoWall er en kalciumsilikatplade, der sikrer et bedre indeklima uden skimmelvækst.

Øgede energiomkostninger har medført temperatursænkninger i mange boliger og institutioner. At sænke temperaturen er en god løsning for pengepungen på kort sigt, men allerede nu ses konsekvensen af en for lav temperatur i form af et dårligere indeklima med fx skimmelvækst i flere og flere bygninger.

En løsning kan være SkamoWall.

SkamoWall består af kalciumsilikatpladen SkamoWall Board og tilhørende produkter, der alle monteres indvendigt. Dermed sikres et bedre indeklima:

  • Reguler fugtproblemer

  • Begræns skimmelsvampe

Regulerer fugtproblemer og begrænser skimmelsvampe

SkamoWall er diffusionsåben og kan derfor optage og afgive fugt. Når fugten er optaget i SkamoWall, vil det altid søge mod den tørre del af materialet. Dvs. når der bliver luftet ud, vil fugten fordampe ud i rummet. Derfor vil SkamoWall også transportere fugt væk fra bygningens konstruktion.

SkamoWall forhindrer skimmeldannelse, fordi det har en høj pH-værdi og er produceret af uorganiske materialer. Det betyder, at skimmelsvamp ikke kan få næring til at vokse og udbredes. SkamoWall er derfor resistent mod skimmelsvamp.

Let og hurtig montering af SkamoWall

SkamoWall Board kan nemt skæres til med almindeligt håndværktøj. Derudover er SkamoWall Board et let materiale, og en standardplade på 61×100 cm med 50 mm tykkelse vejer 6,9 kg., og kan derfor nemt monteres af en enkelt person.

Selve monteringen af SkamoWall er også simpel og kan forklares ud fra seks punkter, der gør det nemt til både gør-det-selv-projekter og for professionelle håndværkere.

  1. Fjern løst puds, tjære, malingrester og organiske materialer. I tilfælde af skimmelsvampevækst renses væggen med et biocidprodukt. Brug klæberen Skamol Adhesive, så ujævnheder ikke overstiger 15 mm.

  2. Brug almindeligt værktøj til at ændre størrelse og klargøre pladen til installationer (f.eks. el og vvs).

  3. Påfør væggen og kanterne af pladen Skamol Adhesive. Opsæt pladerne på væggen og skub pladerne op mod hinanden.

  4. Påfør Skamol Primer på den udvendige side af pladen, som skal pudses op. Vælg mellem Skamol Smooth Plaster eller Skamol Structural Plaster. Benyt den valgte puds til at fylde samlingerne.

  5. Hvis det er nødvendigt, kan du montere Skamol Corner og Skamol Mesh som ekstra beskyttelse af væggen.

  6. Hvis man ønsker det, kan væggen slibes let, før den bliver malet.

Høj styrke og skruefasthed

På trods af SkamoWall Boards lethed, har den en høj styrke og er skruefast. Det betyder, at du kan skrue direkte i pladen.

Ved belastning over 2kg. bruges standard-rawlplugs, som let kan monteres ved at forbore i SkamoWall Board.

Om SkamoWall

SkamoWall-systemet består af kalciumsilikatpladen SkamoWall Board og tilhørende produkter. De tilhørende produkter består blandt andet af:

  • Klæberen ’Skamol Adhesive’

  • Grunderen ’Skamol Primer’

  • Glat puds ’Skamol Smooth Plaster’

  • Strukturpuds ’Skamol Structural Plaster’

Derudover kommer systemet også med valgfrie beskyttelsesprodukter.

Hør mere om SkamoWall og bestil materialer i din lokale XL-BYG.