Energitermoruder, energiruder og lavenergiruder tilbyder langt hen ad vejen det samme. Men der er naturligvis små forskelle i fremstillingsmetode og egenskaber.
Anbefaler du 3-lags ruder til dine kunder, får de dog altid vinduer med lavt varmetab, mindre CO2-udledning og bedre varmeøkonomi. Gør også gerne opmærksom på, at moderne energioptimerede vinduer forbedrer indeklimaet og mindsker risikoen for skimmelsvamp.
Husk også, at du kan anbefale din kunde støjdæmpende glas, sikkerhedsglas eller solafskærmende glas til fx sydvendte vinduer. Du finder alle typer af glas hos XL-BYG.
Nye døre og vinduer bærer i dag energimærke A eller B, som din kunde kan søge tilskud til. Du kan forklare dine kunder, at mærkningen bl.a. afgøres af vinduets varmetab, der måles i U-værdi – som skal være så lav som muligt. Vinduets evne til at optage solvarme spiller også ind. Den måles i G-værdi: Jo højere tal – jo mere varme lukker glasset ind. Husk også kunden på, at en utæt hoved-, bryggers- eller terrassedør er en energisluger. En ny dør er derfor en fornuftig beslutning ved en effektiv energioptimering.
Dine kunder får naturligvis mest ud af sine nye vinduer og døre, når de vælger god kvalitet, monteret korrekt af professionelle. Skal du montere en ny type vinduer, følger der en udførlig vejledning med fra producenten. Til gengæld har producenterne også fokus på at videreudvikle deres produkter, så de er nemme og hurtigere for dig at arbejde med.
Du finder et bredt udvalg af energivenlige vinduer og døre hos din lokale XL-BYG, hvor vi også rådgiver dig om produkter og montering.