XL-BYG logo

Artikel

Fordelene ved Rockpanel UNI

Med Rockpanel facadebeklædning sparer du både tid og vedligeholdelsesudgifter. Dette skyldes bl.a. pladematerialets unikke egenskaber og brugervenlighed, der vil medføre lavere udgifter til både arbejdskraft og udstyr.

Hvad enten der er tale om et stort eller et lille projekt, nybyggeri eller renovering, en komplet facade, gavl, stern eller andre detaljer, så er Rockpanel den perfekte løsning. Du kan læse mere om de mange fordele nedenfor.

På én gang stærk og fleksibel

Med Rockpanel facadebeklædning er fordelene ved sten og træ forenet i ét produkt. Pladen er robust som sten og således ufølsom overfor forandringer i temperatur og luftfugtighed. Pladerne er ligeledes lette, fleksible og nemme at forarbejde som træ. En let buet facade er overhovedet intet problem.

Fugtresistent

Rockpanel pladerne påvirkes hverken af fugt- eller temperaturforandringer - ingen sætning, ingen krympning. Forsegling af kanter er ikke nødvendig.

Tilpasning på byggepladsen

Med Rockpanel facadeplader er det let at afslutte de sidste detaljer på byggepladsen. Pladerne kan bearbejdes med almindeligt standardværktøj, der også anvendes til træ. Efterbehandling af kanter til beskyttelse mod fugt er heller ikke nødvendigt.

Montering med knasfuge

Med Rockpanel behøver man ikke bekymre sig om, at pladerne udvider sig som følge af ændringer i temperatur og luftfugtighed. Med knasfugemontering kan man opnå et glat og minimalistisk udtryk uden store fugeåbninger. Det er dog vigtigt at overholde anvisningerne for montering med knasfuge.

Bearbejdes med standardværktøj

Rockpanel facadepladerne kan bearbejdes med standard værktøj, hvilket gør dem nemmere og hurtigere at arbejde med end andre pladetyper.

Let at save i ret størrelse og nemt at montere direkte på underkonstruktionen uden forboring - hvilket alt sammen medvirker til at reducere montageomkostningerne.

Montering med skruer eller søm

Med Rockpanel facadebeklædning kan pladerne monteres med skruer eller søm på byggepladsen. Med de små søm eller skruehoveder i samme RAL-farve som facadepladerne får man et flot slutresultat.

Du kan læse mere om monteringen her.

Farveægte

Rockpanel pladerne er behandlet med en vandbaseret coating, der sikrer, at farve og finish fastholdes i mange år.

Lav vægt

Med Rockpanel facadeplader arbejder man hurtigere og lettere. Pladerne er noget lettere end andre facadeplader på markedet og kan på grund af den lave vægt monteres uden løfteværktøj. En standard 8 mm Rockpanel plade vejer 8,4 kg/m2, hvilket gør det lettere at håndtere og montere på byggepladsen.

Du kan læse mere om Rockpanel UNI her.

Se produkter fra Rockpanel



Viser 6 ud af 6 produkter

Læs mere om Rockpanel

Viser 6 ud af 16 artikler