Artikel
Øget efterspørgsel på FSC®- og PEFC-mærket træ
Med XL-BYG som din leverandør kan du leve op til dine offentlige og private kunders krav om at bruge certificerede materialer i byggeprojekter. Uanset hvor i landet du arbejder.
Artikel
Med XL-BYG som din leverandør kan du leve op til dine offentlige og private kunders krav om at bruge certificerede materialer i byggeprojekter. Uanset hvor i landet du arbejder.
I takt med det øgede fokus på klima og miljø er bevaring af skov og biodiversitet blevet et centralt emne på mange erhvervsområder og især i byggesektoren. Hvad enten det drejer sig om privat boligbyggeri eller offentlige byggerier, så bliver bæredygtighed oftere tænkt ind i projekterne. I statslige institutioner er certificeret træ et krav, og en række af landets offentlige organisationer har sammen dannet POGI (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb), hvor de forpligter sig til at kræve dokumenterbart certificerede materialer til deres byggeprojekter. Det betyder, at man som entreprenør eller bygherre på et offentligt byggeprojekt ofte skal forpligte sig til at bruge certificerede byggematerialer for at komme i betragtning til at få byggekontrakten.
Også mange private kunder efterspørger i stigende grad certificerede byggematerialer til deres byggeprojekter. Som virksomhed kan I ved at købe PEFC- og FSC®-certificeret træ være på forkant med udviklingen og tilbyde jeres kunder certificeret træ. Hovedparten af XL-BYG forretningerne kan tilbyde FSC®- og PEFC-certificeret træ. Er du i tvivl om, hvad FSC® og PEFC er, og hvad det står for, så kan du herunder læse mere om PEFC-og FSC®-certificering.
FSC®-mærket sikrer, at FSC®-certificeret træ stammer fra bæredygtigt skovbrug, hvor der tages hensyn til miljø, dyreliv, medarbejdere og lokalområde. Når man vælger FSC®-træ, støtter man ikke kun naturen, men også den lokalbefolkning, som arbejder med skovbrug. De får bedre vilkår og arbejdsforhold, hvilket er med til at give dem et incitament for at opretholde et bæredygtigt skovbrug. Alt FSC®-træ kan spores lige fra den skov, hvor træet har stået, og dets vej fra det bliver fældet, til du kan købe det. Ordningen dækker især hårdttræ, terrassebrædder og plader. Et FSC®-certifikat er din garanti for bæredygtigt træ, hvilket er et krav i offentlige byggerier i Danmark og mange andre lande. Bliver en virksomhed FSC®-certificeret, får den et nummer, så kunderne kan tjekke på FSC®'s hjemmeside, at virksomheden er certificeret og opfylder kravene. XL-BYGs FSC®-licenskode er FSCC121668.
PEFC arbejder ligesom FSC® på at fremme bæredygtig skovforvaltning på globalt plan. Ordningen dækker primært trælastprodukter og garanterer træ, der lever op til alle offentlige krav. Både PEFC International og PEFC Danmark blev stiftet i 1999 og har siden arbejdet for at sikre sporbarheden af det PEFC-træ, der bliver solgt. Derved gøres det også lettere for virksomheder og kunderne at vælge miljøvenligt træ. Ligesom med FSC® kan man på PEFC's hjemmeside tjekke, at en virksomhed er certificeret. XL-BYGs licenskode er PEFC/09-31-072.