XL-BYG logo

Artikel

ROCKWOOL skifter til ny, gennemsigtig emballage

Du har tidligere kendt ROCKWOOL på den rød/hvide emballage. Men nu skal du til at vænne dig til et nyt look på indpakningen af din isolering. ROCKWOOL har nemlig skiftet til en helt ny og gennemsigtig emballage – og det er ikke bare for syns skyld. Emballagen er mere genanvendelig, og giver samme robuste beskyttelse som tidligere.

ROCKWOOLs nye emballage består af en klar folie med kun 10 % farvetryk. Det betyder, at op mod 85 % af emballagen nu kan genanvendes – en markant forbedring sammenlignet med tidligere, og et vigtigt skridt i ROCKWOOLs arbejde med at mindske klimaaftrykket gennem hele værdikæden.

Den velkendte ROCKWOOL-folie i rød og hvid bliver nu til en gennemsigtig folie med rødt ROCKWOOL-logo

Den nye folie er ikke kun bedre for miljøet – den viser også et ærligt udtryk af produktet. Nu er det den rå, grønne stenuld, der får lov at stå frem, når materialerne er folieret. Logoet er dog stadig på folien, men ellers er det selve isoleringen, du ser.

ROCKWOOL-isoleringen er fortsat godt beskyttet i den nye emballagefolie

Holdbarhed og håndværk i fokus

Som håndværker ved du, at emballage ikke bare er pynt. Den skal kunne holde til både transport, opbevaring og håndtering på byggepladsen – og det kan den nye folie selvfølgelig også. ROCKWOOL har gennemtestet løsningen, så du stadig får produkter, der er lige så godt beskyttet som før.

Ændringen har med andre ord ingen betydning for kvaliteten af hverken byggemateriale eller indpakning – du ser bare et mere ærligt udtryk af produktet, der har den samme høje standard som du kender.

Det er den samme type isolering som hidtil, der nu har fået nyt udseende på folien