XL-BYG logo

Artikel

Sådan sikres at hærdningsprocessen forekommer i frostvejr

Skalflex® Anti-Freeze nedsætter frysepunktet i cementbaserede mørtler og beton og sikrer at hærdningsprocessen forekommer i frostvejr.

Når frostvejret sætter ind, behøver murerarbejdet ikke gå i stå. Tilsætter du Skalflex® Anti-Freeze, kan du nedsætte frysepunktet i beton og cementbaserede mørtler med kornstørrelse 0-4 mm, og sikre, at hærdningsprocessen forekommer, selv ved minusgrader.

Skalflex® Anti-Freeze er virksom fra 0°C til -10°C.

Skalflex® Anti-Freeze anvendes til beton og cementmørtler, hvor temperaturen er under frysepunktet. Virkningen kan variere afhængig af valg af cementtype og delmaterialer. Det kan tilsættes beton og grundpuds som f.eks. Skalflex® Multi-Rep 2080® og Skaltherm Grundpuds. Velegnet til såvel armeret som uarmeret beton.

Produktet er et accelererende additiv, som fremskynder afbindingstiden og den tidlige styrkedannelse.

Produktet beskytter betonen mod tidlige frostskader ned til ca. -10ºC det første døgn, under forudsætning af en friskbetontemperatur på mindst +5ºC, og at de almindelige regler for god vinterbetonpraksis i øvrigt overholdes. Klar væske baseret på nitrater.

Sådan anvendes Skalflex® Anti-Freeze

Produktet doseres i mængder fra 0,5 til 1,5 % af cementmængden, og kan tilsættes med den sidste del af blandevandet eller direkte i den opfugtede blanding. Blandetiden er 2-3 minutter, afhængig af beton-/mørteltype. Vandtilsætningen kan reduceres ved at tilsætte Skalflex® Superplast, se separat datablad.

Bemærk at Skalflex® Anti-Freeze ikke bør tilsættes i slutpudslaget, og det er ligeledes vigtigt at sikre, at sten og mur ikke er frosne.

Dosering

Forbehold

Vinterbeskyttelsesforanstaltninger skal foretages, indtil styrken på mindst 10,0 MPa er opnået. Ved korrekt dosering kan der forekomme en svag forøgelse af svind. Ved overdosering kan der forekomme en yderligere forøgelse af svind samt reduceret slutstyrke.

Må ikke tilsættes slutpuds/tyndpudsmørtler (kornstørrelse 0-2 mm).

Må ikke tilsættes til KKh-mørtler.

Sten og mur må ikke være frosne.

Information om brugen af Skalflex® Anti-Freeze

  • Indhold/volumen: 5 kg ~ 3,70 liter

  • pH værdi: 6,5 ±1

  • Temperatur: Virksom fra 0°C til ca. -10°C

  • Rengøring: Vand umiddelbart efter brug

  • Opbevaring: Tørt og frostfrit, beskyttet mod sollys