Video
Test af rundsave: "En virkelig lækker detalje"
Er en rundsav bare en rundsav? Det korte svar er nej. Jacob Carlsson ser nærmere på fire rundsave, som ligner hinanden – men er vildt forskellige.
Video
Er en rundsav bare en rundsav? Det korte svar er nej. Jacob Carlsson ser nærmere på fire rundsave, som ligner hinanden – men er vildt forskellige.
Jacob Carlsson og XL-BYG tester i denne video fire rundsave. Modellerne der indgår i testen, er fra Bosch, DeWalt, Makita og Milwaukee – og selvom rundsavene alle er batteridrevne, har LED-lys og kan skære flotte snit, så adskiller de sig markant fra hinanden. Se med i videoen ovenfor.
Når Jacob Carlsson er på byggepladsen, er rundsaven en uundværlig maskine. Rundsave bruges til at skære i mange forskellige typer og sorter af træ - så en alsidig rundsav, der passer til dine konkrete arbejdsopgaver er med andre ord et must have.
Bosch-rundsaven fik flotte ord med på vejen, da Jacob fik maskinen i hænderne. Blandt andet for sine forindstillede vinkler på dens kipbare sål – og for at være let, kompakt og effektiv. Model: Bosch GKS 18V 57-2 L
Rundsaven fra DeWalt fik også ros for de forindstillede vinkler på dens kipbare sål, og så var Jacob glad for, at DeWalt-saven kan bruges direkte på føringsskinne. DeWalt blev dog ikke valgt blandt Jacobs favoritter, da saven er større og en smule grovere end de andre save i testen. Moldel: DeWalt DCS572N
Makita-rundsaven var blandt Jacobs største favoritter. Saven skærer flotte snit, er effektiv at håndtere og vejer kun 3,3 kg i bruttovægt. Model: Makita DHS680Z
Milwaukees rundsav fik også ros for sine skæreegenskaber. Men da Jacobs præferencer ligger ved de mindre rundsave, blev Milwaukee-modellen ikke valgt som favorit. Herudover bemærkede Jacob, at fremgangsmåden for at udskifte klinge på Milwaukee-saven er anderledes og for ham mere besværlig end på de andre rundsave. Model: Milwaukee M18 CCS55-0.
Efter testen kunne Jacob konkludere, at rundsavene fra Bosch og Makita er hans favoritter, til trods for at DeWalt- og Milwaukee-rundsavene er gode maskiner, som laver flotte snit og er gode at have i hånden.
Hvilken rundsav skal jeg så vælge? Det bedste råd fra Jacob er, at du bør besøge din lokale XL-BYG for at få yderligere rådgivning og prøve at have forskellige modeller i hånden, inden du vælger den bedste rundsav for dig.