3 ting du skal kigge på, før du vælger akustikloft
SWEDOOR støjreducerende døre - Oplev effekten
Bliv inspireret til at tænke komfortable akustiske løsninger ind i byggeriet og i din indretning. Universet her er fyldt med tips til konkrete byggematerialer - lofter, døre og gulvunderlag - der kan medvirke til at skabe en bedre akustik indendøre og dermed et bedre indemiljø.
Den gode akustik og det gode indemiljø i det hele taget får i disse år større og større betydning i beslutningsprocessen, når vi vælger byggematerialer til vores nye hjem, hvor både børn og voksne skal trives med at leve og lege. Akustikken har unægteligt stor betydning for vores trivsel, og derfor rykker akustiklofter, -gulvunderlag og støjreducerende døre i disse år ind i flere og flere private hjem.
Knauf står bag en række smarte byggeløsninger, der letter arbejdsgangen i byggeriet og samtidig er med til at forbedre indeklimaet med optimalt energiforbrug og behagelig akustik. Deres løsninger omfatter bl.a. DANOloft® designpanelerne, der let og elegant monteres i loftet fra væg til væg for at give en god akustik i rummet. DANOloft® panelerne er færdigmalede plader, som kan skrues op med det samme. Du sparer udgiften til malearbejde og står med et nyt og lækkert loft på ingen tid. Knauf DANOloft® er med dets tidløse, nordiske design et oplagt valg, når du søger et akustikloft med stærk støjdæmpning, som samtidig er smukt og let at se på.
Forzes Acoustics er en specialfremstillet akustikplade med 12 trælister på forsiden, som sikrer en dejlig lyd i rummet. Trælisterne fås i lys eg og røget eg på hvid eller sort baggrund. Det flotte akustikpanel kan monteres på vægge såvel som lofter uden synlige skruer. Det giver et flot og æstetisk resultat, og monteringen bliver også nemmere og hurtigere, da pladen er lavet på forhånd og er lige til at skrue op – den kan endda monteres uden en bagvedliggende gipsplade. Akustikpanelet er brandgodkendt til K1 10 D-s1,d0 og lever op til kravene i BR20.
Loftpladerne fra Troldtekt er fremstillet i rene naturmaterialer med kombinationen af cement og træuld. Træet i loftpladerne er FSC- og PEFC-certificeret, hvilket betyder, at det kommer fra et ansvarligt skovbrug, der sikrer bæredygtighed både for beplantningen og lokalbefolkningen. Derudover har pladerne en lang holdbarhed, og så forbedrer de sågar brandsikkerheden i rummet. Når du er på udkig efter et loft med lydabsorberende egenskaber, kan du derfor med god samvittighed vælge Troldtekt.
Tidligere var Troldtekt akustiklofter mest brugte på arbejdspladser og i institutioner, men i dag, hvor miljøhensyn og vigtigheden af god akustik fylder mere og mere i vores bevidsthed, anvendes Troldtekt også i højere og højere omfang i private byggerier. De fleste anvender pladerne i deres lyse og grå naturfarver, men de kan også overfladebehandles, hvis det ønskes.
Det er blevet enormt populært at indrette stue, køkkenalrum, gangarealer og værelser med lydabsorberende akustikpaneler. Hos XL-BYG finder du Acupanels panelerne, der i sig selv er dekorative og vil give rummet et helt specielt og elegant udtryk. Med en væg, hvor der er monteret akustikplader, bidrager man på én gang til et forbedret indemiljø og æstetikken.
Acupanels panelerne er lette selv at sætte op. De består af en enkel konstruktion med en række trælameller monteret på lydabsorberende filt lavet af genbrugsplast, og det er muligt at placere akustikpanelerne både lodret og vandret alt efter ønsket til udtrykket. Akustikpanelerne fås med trælameller i valnød, ask, eg og brændt eg, så du kan finde en akustikvæg, der passer flot ind i din personlige stil i boligen.
Endnu en praktisk løsning på dårlig akustik er Silent Step gulvunderlaget fra Nordland. Med Silent Step under din gulvbelægning absorberes lyden af hvert skridt så effektivt, at støjgener fra børneleg og festlige selskaber er en saga blot. Du bliver overrasket over, hvor effektivt det virker, og hvor meget det betyder i hverdagen for din og familiens trivsel.
Skal du i gang med at skifte det gamle gulv ud, har du med Silent Step oplagt mulighed for at skabe bedre akustik i samme ombæring. Du kan nemt selv stå for monteringen af det smarte gulvunderlag. Det rulles ud i parallelle baner, tilpasses og tapes sammen for at sikre, at det bliver, hvor det skal. Den valgte gulvbelægning lægges på tværs af underlagets længderetning, og du kan hurtigt komme til at nyde et nyt og lydabsorberende gulv.
Hvis du prioriterer komfort højt, kan det varmt anbefales at vælge yderdør med høj isolering samt indvendige døre med lydreducerende effekt, når du renoverer. Det har du mulighed for med Swedoor sortimentet. Vælger du massive døre med lydisolerende kerne, kan du nyde et behageligt lydniveau i huset. Det er også muligt at integrere SmartClose, så du undgår gener fra smækkende døre. Glem dernæst ikke vigtigheden af dørkarmen for maksimal komfort i indemiljøet. Undervurderes kvaliteten af karmen, får du ikke det maksimale ud af dørens gode effekt, hvad angår komfort og lydreduktion, hvorfor vi altid varmt anbefaler Swedoor +Karm eller Flex +Karm frem for Standard karm.
På lager online
Click&Collect ikke muligt
På lager online
Click&Collect
På lager online
Click&Collect ikke muligt
Artikel
Godt indeklima og god akustik øger din trivsel
Både indeklima og akustik har en væsentlig betydning for vores helbred og trivsel i hjemmet. Særligt de nyere, meget tætte boliger kræver, at man har ekstraordinært fokus på at skabe et sundt indemiljø med de rette byggematerialer.
Artikel
Minimér lyden af dine skridt
Silent Step er navnet på et nyt gulvunderlag fra Nordland, som fås med og uden fugtspærre. Læs om alle fordelene ved det smarte gulvunderlag her.
Videoguide
Bedre akustik og isolering med Troldtektplader
Med Troldtekt akustikplader sikrer du, at du selv i moderne byggerier med meget højt til loftet opnår en god akstik i rummet. Troldtekt pladerne er samtidigt isolerende, således at indeklimaet ligeledes forbedres. Få hjælp til projektet i videoen her.
Artikel
Understøt den gode lyd med Designpanel akustikloft fra Knauf
Hvorfor vælge mellem det stilrene design og god akustik, når du kan fusionere de to og få akustisk design med Designpanel akustikloft fra Knauf?
Info
Akustikløsninger Temabrochure
Der kommer mere og mere fokus på indeklimaet i boligen og dermed også på at reducere støj. Så som professionel håndværker er der sund fornuft i at være på forkant med akustikløsningerne til gulv, loft og væg. Se XL-PRO kataloget Professionelle Akustikløsninger.
Artikel
Branchens første lamelbaserede brandgodkendte akustikpaneler
Brandhæmmende akustikpaneler lavet på polyesterfilt fra Fog & Venø er branchens første lamelbaserede brandgodkendte akustikpaneler.