XL-BYG logo

Artikel

Hvad er komposit? Og hvad er fordelene?

Komposit er i virkeligheden en fællesbetegnelse for et “blandingsprodukt“. I daglig tale benyttes betegnelsen komposit oftest i forbindelse med kompositbrædder – hvor der i al sin enkelhed er tale om et robust og stort set vedligeholdelsesfrit produkt, hvor træ og plast er blandet sammen, så de bedste egenskaber i de to materialer bliver udnyttet optimalt. Kompositbrædder til terrasser, facader og hegn fra Wimex, som forhandles hos XL-BYG, er sammensat af 60% træ, 30% plast og 10% bindemiddel og farve.

Komposit er som skabt til det danske vejr

Træ er traditionelt det materiale, der er benyttet i Danmark til terrasser, facader, hegn og udvendig beklædning af skure og garager, og der er ingen tvivl om, at netop træ er et enestående byggemateriale – problemet er blot, at det danske vejr er en barsk omgang for træet, og at der løbende skal foretages efterbehandling med olie, maling eller træbeskyttelse. Med brædder i komposit får du et materiale, der er vejrbestandigt, så godt som vedligeholdelsesfrit, og som kan fremstilles, så det har en høj lighed med træstruktur i udseendet.

Kombinationen af træ og plast giver et unikt materiale, hvor plasten binder træets fibre og beskytter imod vejret, mens træfibrene sikrer styrken og stivheden i brædderne.

Betegnelsen komposit - og sådan bruger vi den

Udover kompositbrædder bruges også betegnelsen WPC-brædder (hvor WPC står for Wood Polymer Composite), og der er i bund og grund tale om samme type materiale. Selve ordet “komposit“ kommer nemlig fra det engelske “composite“, der betyder “at sammensætte“, og der findes i dag en lang række kompositprodukter i byggeindustrien, da der ofte er tale om meget stærke, lette og vedligeholdelsesvenlige produkter.

Hos XL-BYG taler vi imidlertid typisk om brædder, når vi benytter ordet komposit.

Udforsk fx kompositbrædder fra Wimex

Hos en producent som Wimex benyttes træfibre fra nåle-, poppel- eller egetræ, da disse træsorter giver et mere stabilt kompositprodukt. Herudover benyttes HDPE-genbrugsplast, der har en ensartet, høj kvalitet, samt bindemiddel, stabilisatorer og farvepigmenter. Udforsk udvalget på XL-BYG.DK og i XL-BYGs forretninger.



Viser 8 ud af 48 produkter

Kompositbrædder er nemme at montere

Mange kompositbrædder kan monteres med clips. De fleste kompositbrædder kan samtidig også vendes, så de reelt har to forskellige overflader. Det gør det muligt at få en spændende overflade på fx terrassen ved at vende enkelte brædder med den anden side opad eller ved at lade banerne være forskellige. Er du mest til baner med spor eller træ-look? Få det individuelle udtryk, du søger, og vælg mellem en bred vifte af forskellige farver kompositbrædder.

Minimal vedligeholdelse - Maksimal holdbarhed. Se alle fordelene ved komposit

  • Kompositbrædder skal ikke efterbehandles med maling, olie eller træbeskyttelse

  • Kompositbrædder holder i 20-25 år

  • Overfladen på kompositbrædderne er smudsafvisende

  • Kompositbrædderne har en høj farvestabilitet

  • Med kompositbrædder får du god ridsemodstand og høj slagfasthed

  • Du rengør dine kompositbrædder med en børste og vand (komposit må ikke højtryksrenses)

  • Komposit angribes ikke af insekter

  • Alger, skimmel og svamp sætter sig kun på overfladen og kan nemt fjernes

  • Komposit har en lukket og splintfri overflade

  • Kompositbrædder kan monteres i direkte kontakt med jorden (ja, sågar under vand)

Inden du går i gang

Det er nemt at montere kompositbrædderne til en ny terrasse, plankeværk eller som ny beklædning på gavlen og tilskæres på samme måde som træ.

Tag hellere end gerne en snak med en af de faguddannede medarbejdere i din lokale XL-BYG, så du får den optimale rådgivning til en korrekt montage, og oplev sortimentet på tæt hold.