Med Lisbeth Larsen, JOTUNs globale farvechef, i spidsen har JOTUNs internationale hold af farveeksperter og farvetekniske laboratorium skabt CANVAS, som er det nye farvekort i 2024. Med inspiration i de seneste trends og kulturelle strømninger verden over, har de skabt en smuk palet, der smelter perfekt sammen med den moderne livsstil.
«Farve er det vigtigste værktøj vi har for at udtrykke os visuelt. Selv om vi ikke altid er klar over det, er vi alle fulde af ideer. Nogle gange behøver vi bare at finde modet til at udtrykke os. CANVAS er Jotuns måde at givedig modet til at vise, at alle inderst inde kan være en kunstner.»
– Lisbeth Larsen, Global Colour Manager i Jotun.
CANVAS byder på 23 tidløse farvenuancer for 2024, som er smukt stylet af den kreative Oslo-duo Kråkvik & D’Orazio. Fælles for tonerne er, at de kan sættes sammen i spændende farvekombinationer, der skaber atmosfærer af unik karakter, ro og refleksion.
I en verden, hvor ro og harmoni efterspørges globalt, leverer JOTUN med farvekortet CANVAS en bred vifte af naturinspirerede grønne nuancer, forfriskende blå toner og bløde grå nuancer, der vækker associationer til skovens stilhed, himlens åbne horisonter og havets brusen. Kollektionens brune og beige farvetoner bringer en følelse af jordforbindelse, varme og tryghed, mens de gule nuancer tilfører glæde og optimisme til ethvert rum.