XL-BYG logo

Artikel

Nøgle- og låseservice i XL-BYG

Nøgler kan blive væk, og det kan i det hele taget være rart at have en kopi af sin nøgle – fx til besøg af håndværkere, eller hvis børnene skal have deres egen. I XL-BYG tilbyder vi nøgleservice i flere af vores forretninger, hvor du kan få kopieret din nøgle på få minutter eller få et komplet låsesystem, hvor samme nøgle passer til alle døre.

Nøglekopiering er hurtigt klaret

En god nøgle holder i rigtig mange år, så det er ofte, hvis en nøgle bliver væk eller forlagt, at der er brug for at få lavet en ekstra nøgle. Det tager da heldigvis også kun få minutter at få lavet en kopi af din nøgle, og vi sliber, mens du venter. Hos udvalgte XL-BYG forretninger kan du komme forbi med alle de mest almindelige typer nøgler og lynhurtigt få lavet en kopi af din RUKO-nøgle. Du kan også vælge mellem forskellige farver og metaller, med motiver eller udformninger på din nye ekstranøgle, så du nemt kan kende forskel på nøglen til skuret og nøglen til hoveddøren.

Skift nøgler ved flytning eller indbrud

Har du skiftet bolig og overtaget et hus eller lejlighed, kan det anbefales af sikkerhedsmæssige årsager, at du får udskiftet din cylinder eller får omlagt dine låse. Det samme gælder, hvis du er så uheldig at have haft indbrud i dit hjem eller sommerhus. Her anbefales det også, at du får udskiftet din cylinder og får lavet nye nøgler – alternativt at du får omkodet dine låsecylindre.

Omkodning af låsen

Er du flyttet i ny bolig, eller har du tabt eller forlagt dine nøgler, kan du trygt lade os i den lokale XL-BYG stå for omkodningen af dine cylindere. Samtidig med en omkodning af dine cylindere har du mulighed for at få tilpasset dit låsesystem, så du kan bruge den samme nøgle til alle døre – lige fra hoveddør til skur, garage, postkasse, sommerhus osv. Så slipper du for at have flere nøgler at holde styr på.

Det eneste, du skal, er at medbringe cylinderen fra din lås - så sørger vi for resten.

Spørg om låse- og nøgleservice i din lokale XL-BYG

Er du usikker på, hvad der er den bedste låseløsning for dig, så tag endelig en snak med en af vores faguddannede medarbejdere i din lokale XL-BYG. De kan rådgive dig om kopiering, nøgletyper, omkodning af cylindere og samtidig vise dig udvalget af fx nøglebokse, så du kan opbevare en ekstranøgle i sikkerhed i din garage eller et andet diskret sted, hvor det kun er dig, der kender koden.

OBS. Låse- og nøgleservice udføres i udvalgte XL-BYG forretninger. Kontakt din lokale XL-BYG om muligheden for nøglekopiering, nye nøgler og/eller omkodning af lås.



Viser 8 ud af 48 produkter