XL-BYG logo

Artikel

Vedligeholdelsesfrit træ til terrasse, hegn og facade

Hvem drømmer ikke om en smuk og vedligeholdelsesfri træterrasse; et flot hegn af træ, der passer sig selv; haveskur eller træfacade, der aldrig kræver efterbehandling? Desværre er det ikke muligt... men næsten! Der findes brædder, som stort set er vedligeholdelsesfri. Vi har samlet dine muligheder i denne oversigt.

Hos XL-BYG finder du et bredt udvalg af terrassebrædder og planker i mange forskellige træsorter, hvor nogle af dem har en naturlig modstandskraft over for fugt, råd og svamp – som fx lærketræ og hårdttræ. I vores sortiment finder du også trykimprægneret træ og termobehandlet træ, der er særdeles velegnet til det danske klima.

Lærk, fyr, eg og andre træsorter med naturlig modstandskraft

De mange forskellige træsorter, du finder hos XL-BYG, har hver deres karakteristika, og nogle af dem er mere velegnede som terrassebrædder end andre – nogle af dem er også tæt på at kunne give dig en vedligeholdelsesfri træterrasse.

Lærketræ har meget kerneved og en højere koncentration af harpiks end de fleste andre træsorter. Det giver lærk en god, naturlig holdbarhed. Lærk bør efterbehandles med lærketræsolie for at imødegå udtørring og misfarvning og for at undgå skimmel og blåsplint.

Læs mere om lærketræ.

Gran har gode fugtafvisende egenskaber, som gør den ganske god til det våde, danske vejr. Gran lukker porrerne under tørring og gør dermed fugtoptagelse vanskelig.

Ceder er særdeles velegnet til terrasser og facader. Kerneveddet indeholder giftstoffer, der gør træet modstandsdygtigt over for råd og svamp. Terrassebrædder i ceder er tæt på at være vedligeholdelsesfrie og kan holde i op imod 50 år – uden efterbehandling.

Eg har en meget lukket cellestruktur og et højt indhold af garvestoffer, der er effektive imod råd og svamp. Benytter du eg, er du tæt på at få en vedligeholdelsesfri terrasse, facade eller hegn.

Hårdttræ giver minimal vedligeholdelse

Du har også mulighed for at vælge eksotiske træsorter som fx Cumaru, Jatoba og Ipe, der går under betegnelsen hårdttræ. Fælles for de forskellige typer af hårdttræ er deres høje holdbarhed og store slidstyrke, og de er derfor alle velegnede som terrassebrædder. Vi anbefaler, at du én gang årligt giver brædderne en behandling med en god træolie, så de bevarer den flotte farve. Undlader du at efterbehandle Cumaru terrassebrædder, får de med tiden en grå farve.

Læs mere om hårdttræ.

Du kan også vælge termotræ eller trykimprægneret træ

Du kommer meget tæt på at få vedligeholdelsesfrit træ til terrassen, hvis du vælger termotræ eller trykimprægneret træ.

Termotræ er varmebehandlet fyr, gran eller ask, der er blevet udsat for en kontrolleret varmebehandling, der øger træets naturlige holdbarhed og øger modstandskraften imod råd og svamp. Varmebehandlingen giver brædderne en holdbarhed på over 20 år.

Læs mere om termotræ.

Trykimprægneret træ er fyrretræ, der er blevet kemisk behandlet under tryk, så det får en meget lang holdbarhed og meget stor modstand over for råd og svamp. Ønsker du et mere naturligt udtryk, hvor træets struktur træder frem, kan du efterbehandle med en transparent træbeskyttelse.

Læs mere om trykimprægneret træ.

Komposit er den nye dreng i klassen – og vedligeholdelsesfrit

Komposit er et robust materiale, der er fremstillet af træ, plast, lim og farve. Der er derfor ikke tale om træ i traditionel forstand, men du kan få terrassebrædder og facadebrædder i komposit, der er forarbejdet, så ligheden med naturlig træstruktur er stor. Og med en terrasse i komposit får du rent faktisk en vedligeholdelsesfri terrasse. Det samme gør sig gældende for hegn og facade.

Læs mere om komposit.

Vi er altid klar til en snak om træ og vedligeholdelse

Hos XL-BYG har vi forstand på træ. Vi kender de forskellige træsorter, og vi ved, hvordan du skal vedligeholde din træterrasse, dit hegn og dine træfacader. Skal du til at bygge en terrasse og ønsker vedligeholdelsesfri terrassebrædder, kan vi råde og vejlede dig til det rette valg – og fx vise dig vores udvalg af terrassebrædder i sibirisk lærk, mulighederne for et vedligeholdelsesfrit plankeværk, terrassehegn i komposit eller udvalget i varmebehandlet termotræ, der giver en holdbar løsning i smukt træ uden behov for vedligeholdelse.

Du kan læse meget mere om terrassebrædder her.



Viser 8 ud af 48 produkter