En ny facadebeklædning kan monteres på en bærende væg – typisk murværk eller porebeton, men også på en eksisterende trækonstruktion. Facadebeklædningen skal uanset monteres, så der er åbent for luftgennemstrømning i både top og bund, for at sikre en konstant luftcirkulation. Normalt placeres også et isolerende materiale mellem den bærende væg og facadebeklædningen, fx stenuld eller glasuld. Følg monteringsvejledningen fra leverandøren af din facadebeklædning.
De skiftende temperaturer i Danmark sikrer helt naturligt, at der foregår en ventilation af luften bag facadebeklædningen. Om sommeren varmes luften op og vil bevæge sig op og ud via ventilationshulrummet mellem den bærende væg og facadebeklædningen, mens ny kølig luft vil bevæge sig ind nedefra. Om vinteren er luften i hulrummet ikke varm nok til at stige, men vil i stedet hjælpe med at holde huset isoleret. Skorstenseffekten sikrer kort sagt både imod ophedning om sommeren og sikrer en stabil temperatur om vinteren.
Uanset om vi taler om facadebeklædning på hus, garage, redskabsskur eller cykelskur, så giver en god ventilation en lang række helt konkrete fordele.
Den konstante ventilation af luften mellem facadebeklædningen og den bærende væg reducerer fugt og kondens, så risikoen for råd og svamp mindskes betragteligt. Benytter du trykimprægneret træ eller træ, der har en naturlig høj imprægnering, sikrer du dig yderligere imod fugtproblemer. Plader og planker af fibercement og skifer tager ikke imod fugt og bliver derfor ikke angrebet af råd og svamp.
I og med at ventilation holder hulrummet mellem facadebeklædningen og murværket tørt, bliver levetiden af beklædningen forlænget betragteligt, og sikrer du løbende en god udvendig vedligeholdelse (fx træbeskyttelse), holder din facadebeklædning i mange år.
En ventileret facadebeklædning kan nedbringe din energiregning med mellem 30 og 40%! Huset bliver afkølet om sommeren og holdt varmt om vinteren, når ventilationen er optimal.
En god facadebeklædning med en god isolering giver i sagens natur også en forbedret lydisolering.
En af de positive tillægsgevinster ved en ventileret facadeløsning er, at den stabile temperatur, der etableres i hulrummet mellem facadebeklædningen og den bærende konstruktion, modvirker dannelsen af revner.
Uanset om du står og skal montere en ny facade på dit hus, sommerhus eller kolonihavehus – eller om du er ved at bygge et cykelskur eller en garage, hvor du gerne vil have en isoleret og holdbar facade, anbefaler vi, at du tager en snak med en af vores faguddannede medarbejdere. De kan hjælpe dig med, hvilke materialer du kan benytte, og så kan de rådgive dig til at sikre en god og energibesparende ventilation bag din facadebeklædning, så du får en holdbar og sund løsning.