Farver fortæller historier. De siger noget om personen i hjemmet, de spreder stemning og skaber rum mellem vægge, møbler og interiør. I XL-BYG Farvecenter kan du udforske de nyeste og mest populære farver fra JOTUN, som er nøje udvalgt af farvedesignere. Find de farver og farvekombinationer, der afspejler dig, og få tonet maling i JOTUN farver i en XL-BYG nær dig.
JOTUN introducerer hvert år en række nye farvepaletter inspireret af tidens tendenser. Find den palette, der taler mest til dig og skaber den effekt, som du ønsker i dit hjem.
Beige, fersken, gul, grå, grøn og blå. Hver farve består af 4 varianter og en accentfarve.
OBS. Oplevelsen af de viste farver kan variere på tværs af skærmtype og enhed og alt efter lysforhold, glans og underlag. Tonede varer tages ikke retur.
JOTUN har samlet alle de seneste farvepaletter i ét enkelt farvekort. Her kan du udforske og lade dig inspirere af farver og kombinationer, der passer til enhver stemning.
Se FarvekortetDe seneste år er der kommet flere og flere farver i de danske hjem - særligt i den indendørs vægmaling - det er så dejligt! Og særligt JOTUN farver går igen i rigtig mange af hjemmene.
Med det nye JOTUN farvekort kan du få overblik over de mange muligheder, du har for at gøre dine vægge personlige og farverige. Her kan du i ro og mag gå på opdagelse i de mange smukke farver og lade dig inspirere til spændende, stemningsskabende farvekombinationer.
Farver på vægge og møbler er med til at understrege personlighed og energi. Og du har alle muligheder for at eksperimentere! Med JOTUNs farvekort kan du gå på opdagelse i en hel verden af farver, og du kan sammensætte i det uendelige.
Måske har du lyst til, at dit køkken skal holdes i én bestemt nuance, hvor vægge, låger, bord og stole alle matcher hinanden; eller måske har du lyst til, at stuen skal have mere end én vægfarve, hvor du lader farverne spille op imod hinanden og forstærkes?
Farver skaber stemninger; du kan med den rette maling fremtrylle en rolig, en energisk eller en romantisk stemning. Farverne gør hele arbejdet.
I XL-BYG Farvecenter kan du få nøjagtigt den maling i de JOTUN farver og den glans, der passer til dine drømme.
Hvis det ikke er dig med stærke farver på alle væggene i et rum, er der også mange andre muligheder. Ved at bruge én overvejende neutral vægfarve som "primærfarve" kan du fx nøjes med at male nogle detaljer i indretningen såsom møbler eller en enkelt væg i en mere kraftig farve. På den måde kan du få dine personlige favoritter til at stå ud i flot kontrast til den bagvedliggende væg.
Der findes ikke noget, der hedder rigtigt og forkert, når det handler om farver. Vi har hver især vores egen smag. Men du kan overveje nogle af disse generelle rettesnore om farvernes psykologiske indvirkning på os:
Som udgangspunkt skal du passe på med for mørke farver, hvis du gerne vil få rummet til at syne større. Men vil du gerne skabe en mere hyggelig, huleagtig stemning, er mørke farver den rette vej at gå.
Mørke farver på væggene får rummet til at syne mindre. Lyse farver – eller den klassiske hvide – åbner rummet og får det til at fremstå større, end det i virkeligheden er. Rigtig mange gør det, at de maler én af væggene i en mørk farve og lader de andre være hvide eller lyse. Det skaber en spændende dynamik og et blikfang på farven.
Du kan skabe en beroligende stemning med nuancer i det blå, grønne og gule farveområde. Disse farver har generelt en afslappende virkning på din underbevidsthed. Omvendt vil røde nuancer skabe en stemning af dynamik og energi.
Da blå, grøn og gul har en beroligende, afstressende indvirkning på vores humør, kan det være oplagt at bruge disse farver i soveværelset.
Stuen eller køkkenalrummet er ofte et af boligens største rum. Her kan du med fordel benytte mere end én farve, og du kan arbejde med fx en mørkere farve på den væg, hvor vinduerne sidder, og supplere med en lysere farve (måske i samme nuance som den mørke). Det giver et personligt, stemningsfuldt look. Den mørke farve får vinduets lys til at stå klarere og giver på den måde den bedste dybde i rummet. Maler du den mørke farve på en væg modsat vinduet, gør du rummet mindre og tungere.
Gangarealerne vil som udgangspunkt have godt af en lysere farve. Her er der som regel ikke så meget plads, og der er brug for så meget lys som muligt. Lyse nuancer af både gul, rød, blå, grøn og grå kan bruges uden problemer.
Farver på børneværelset er et kapitel for sig. Her kan du til stor glæde give den fuld kraft på farverne - det kan være, dit barn selv har et ønske? Se også disse guides til at male både cirkusloft, regnbue og stjernehimmel og skab et sjovt, farverigt univers for dine børn!
Stadig i tvivl, om hvilken farve til hvilket rum? Tag gerne et par fotos af dit rum med til os i XL-BYG Farvecenter - så kan vi nemmere rådgive dig og i fællesskab finde en løsning, der løfter rummet og passer til din smag.
Hvert JOTUN farvekort består af mere end 100 forskellige, smukke farver. Og de kan alle tones hos XL-BYG Farvecenter. Kig ind, se hele paletten og oplev farverne på opstrøg.
Når du har ladet dig inspirere af JOTUNs farvekort, anbefaler vi, at du tager en snak med en af vores faguddannede medarbejdere i vores Farvecenter.
I XL-BYG Farcecenter får du tonet din maling i den rigtige JOTUN farve, du kan få hjælp til at vælge de rigtige pensler og malerruller, ligesom du kan få gavnlige får tips til selve malerarbejdet, så du får det bedste resultat.
Oplev JOTUNs farveunivers tæt på - Find et XL-BYG Farvecenter nær dig.
På lager online
Click&Collect
På lager online
Click&Collect
Artikel
Skab personlige rum med Jotuns farvekort 2025
Med lanceringen af Jotuns farvekort 2025 præsenteres en nøje sammensat palette, der spænder over seks farvegrupper: Beige, fersken, gul, grå, grøn og blå. Hver gruppe består af fire nuancer og en accentfarve, som alle er designet til at skabe både harmoni og dynamik i dit hjem.
Artikel
JOTUNs nye farvekort 2024
Dyk ned i JOTUNs nyeste farveunivers, CANVAS, som er en inspirerende palet af farver, der åbner døren til kreativitet og selvudtryk. I en verden, hvor vores visuelle udtryk er en naturlig forlængelse af vores personlighed, er CANVAS skabt til at omfavne den kunstneriske side i os alle og tilbyde 23 tidløse og betagende nuancer samt 10 nye farver.
Artikel
JOTUNs farvekort 2024: Jordfarver
JOTUNs nye farvekort 2024 er inspireret af naturens egne farver. En række af de nye farver indeholder nuancer af brun, gul og rød, der er skabt med inspiration i naturens sand- og jordfarver.
Artikel
JOTUNs farvekort 2024: Grønne nuancer
JOTUNs nye farvekort 2024 er inspireret af naturens egne farver og nuancer. Fire af de nye farver er en række grønne nuancer, der er skabt med inspiration i skovens ro og harmoni.
Artikel
JOTUNs farvekort 2024: True Blue
JOTUNs nye farvekort 2024 er inspireret af naturens egne farver og nuancer. En af de nye farver er True Blue, som er en dyb og intens blå farve, der er skabt med inspiration i havet eller himlen.
Artikel
Farvepalette: Serene Presence
Serene Presence er den første af tre smukke paletter i JOTUNs farvekollektion 2023, STORIES. Farvepaletten er afstemt perfekt, så du kan sammensætte og berige farverne hver især på forskellige, personlige måder.