XL-BYG logo

Solceller

De stigende energipriser og det øgede fokus på vedvarende energi gør det oplagt at kigge på solceller til den private bolig. Med et solcelleanlæg på taget kan du spare på både varme- og energiregningen og gøre en indsats for et grønnere miljø. Kig forbi din lokale XL-BYG og se vores udvalg i prisbillige solcelleanlæg.

GRØN ENERGI LEVERET DIREKTE FRA DINE EGNE SOLCELLER

Solcellerne omsætter solens energi til jævnstrøm, som du kan benytte i din boligs elnet og som opvarmning af brugsvand og radiatorer. På den måde sparer du på dine energiregninger, og du gør dig uafhængig af de uforudsigelige energipriser.

Med solceller får du din egen vedvarende energikilde

En solcelle producerer elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Det er med andre ord selve lyset, der aktiverer solcellen og ikke solstrålerne. På den måde er solceller med til at give strøm i dit hjem ud fra solens lys – og derfor fungerer en solcelle også, når der er overskyet.

En solcelle er fast monteret

I og med en solcelle er fast monteret og helt uden bevægelige dele, er der tale om en meget driftssikker teknologi. Du får med andre ord en løsning, der både leverer grøn energi, nedbringer dine energiudgifter – og hvor du ikke står med konstant vedligehold. En solcelle passer sig selv, når den først er installeret.

Fra sol til strøm – hvordan sker det?

Den solenergi, du henter fra solens lysstråler, bliver omdannet til brugbar strøm i en inverter (også kaldet en transformer). Inverteren omdanner solcellens jævnstrøm til vekselstrøm, som du kan bruge i din bolig.

Få mest muligt ud af dine solceller

Helt grundlæggende er det vigtigt at montere det rette antal solceller. For få solceller giver ikke den rette effekt på energiregningen, og for mange solceller giver mere strøm, end du kan bruge (her kan du dog med fordel lave en aftale, hvor du afsætter overskudsstrøm til dit lokale elselskab).

Dine solceller skal placeres, så de får så meget sollys som muligt – for eksempel mod sydøst og sydvest. Hældningen på dine solceller bør ligge mellem 15 og 60 grader for at få det optimale udbytte.

Værd at overveje, inden du monterer solceller

Der kan være lokale regler i dit kvarter eller din ejerforening, der forhindrer dig i at montere solceller. Derudover skal du være opmærksom på, at solcellerne kan skabe generende reflektioner af sollyset. Vær også opmærksom på, at der ikke er store træer, der skygger for solen.

Spørgsmål og svar om solceller

Solceller er en relativt ukendt teknologi for de fleste. Hos XL-BYG møder vi derfor ofte de samme spørgsmål fra interesserede solcelle-kunder. Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål herunder – og givet et så præcist svar som muligt:

Hvordan fungerer en solcelle?

Solcellen benytter den såkaldte fotoelektriske effekt fra solens stråler. På dansk betyder det, at solens strålingsenergi omdannes til elektricitet – eller sagt på en anden måde: Sollyset omdannes til strøm.

Hvad er forskellen på solceller og solfangere?

Solceller producerer el ved hjælp af sollyset i modsætning til solfangere, der bruger solens varme til at skabe varmt vand eller luft.

Fungerer solceller kun i solskin?

Nej, en solcelle leverer også strøm, når der er overskyet – dog ikke i så store mængder.

Leverer en solcelle også strøm i frostvejr?

Ja! Det er faktisk sådan, at en solcelle fungerer bedst ved lave temperaturer.

Må du selv montere solceller?

Ja og nej. Du må gerne selv montere din solceller på taget. Men en autoriseret el-installatør er nødvendig for at installere solcellerne og forbinde dem med inverteren og din boligs elnet.

Hvor mange kvadratmeter solceller skal du bruge?

Det afhænger naturligvis af dit forbrug, men et almindeligt solcelleanlæg til et enfamiliehus leverer 6kW og dækker cirka 40 m2.

Hvad koster solceller?

En løs tommelfingerregel er, at kvadratmeterprisen ligger på ca. 1.600 kr.

Tag en snak om solceller med XL-BYG

Går du og overvejer at montere solceller på dit tag, så anbefaler vi, at du tager en snak med din lokale XL-BYG. Vi råder over ekspertisen og produktindsigterne, så du kan få den rette vejledning om dit køb. Vi kan hjælpe dig med at vælge de rette solceller og rådgive dig i montering og installering – fx valg af autoriseret el-installatør. Vi kan også rådgive om solceller med batteri, tilbehør til montering og efterservice af dit solcelleanlæg.