XL-BYG logo

Solcelleanlæg

5 produkter

Viser 5 ud af 5 produkter

Det er ikke billigt at investere i et solcelleanlæg til sin bolig – men med en tilbagebetalingstid på 7-10 år, så er det måske værd at overveje, om det er en god idé at montere solceller på taget i sin bolig, på sommerhuset eller kolonihavehuset. Tag en snak med XL-BYG om de muligheder, der er for at skifte til grøn energi med et gennemtænkt anlæg.

ET SOLCELLEANLÆG KAN BENYTTES FLERE STEDER

Solcelleanlæg er en god investering, da det kan sikre billig, grøn strøm til din bolig. Hos XL-BYG finder du flere løsninger, der kan løse dine ønsker om at kunne levere egen strøm til radiatorer, vandhaner og gulvvarme. Det er ikke kun smart med et solcelleanlæg til dit hjem, for et anlæg kan også være en god idé mange andre steder: Sommerhuset, kolonihavehuset, som leverandør af strøm til varmepumpen, eller du kan generere strøm til ladestanderen til din elbil.

Et solcelleanlæg holder længe

En tommelfingerregel er, at et solcelleanlæg, der er monteret godt og som er installeret af en god, autoriseret el-installatør, har en effektivitetsgaranti på helt op til 25-30 år. Så med andre ord, står du med en investering, der ganske vist ikke er billig, men som du til gengæld har glæde af i lang tid fremover. Og så gør du samtidig en god, grøn indsats for miljøet.

Hvad bør du overveje før du investerer i et solcelleanlæg?

Som det allerførste bør du tænke over, hvor meget strøm, du i virkeligheden har brug for. Størrelsen af dit anlæg afhænger nemlig af dit forventede forbrug – der er jo ingen grund til at sætte flere solceller op, end du har brug for.

Er dit tag stort nok?

Et normalt, dansk enfamiliehus har behov for et solcelleanlæg, der kan levere 6 kW. Sådan et anlæg vil typisk fylde cirka 40 m2. Har du store træer i haven, der skygger for dit tag, skal du opsætte ekstra solpaneler. Lad din lokale XL-BYG hjælpe dig med at beregne, hvor mange solpaneler, du har behov for.

Står du med et sommerhus eller et kolonihavehus, så er regnestykket naturligvis meget anderledes. Her har du typisk ikke brug for nær så meget strøm og kan derfor nøjes med langt færre solpaneler. Tag også her en snak med XL-BYG om dine behov.

Hvad bør du også overveje?

Solceller kan genere naboer med genskin fra solen. Der kan være særlige regler i dit kvarter som fx specifikke arkitektoniske hensyn, som du bør tage i betragtning. Husk også at undersøge din kommunes regler for opsætning af anlæg på private boliger.

Solcelleanlæg med batteri

Det kan være en god idé at overveje, om du skal investere i et anlæg med batteripakke. Her kan batterierne gemme overskudsstrøm, så du kan bruge strømmen senere – fx om vinteren eller når det er mørkt. Du kan også videresælge overskudsstrøm til dit lokale elselskab – sådan en løsning kaldes et hybrid solcelleanlæg.

Vælger du et anlæg med batteripakke kan du spare yderligere på din energiregning. Det betyder, at batteriløsningen tjener sig selv hjem hurtigt, når først selve anlægget har tjent sig hjem.

Montering af solcelleanlæg

Du må gerne selv montere solcelleanlæg og opsætte batterier. Selve installationen og opkoblingen til dit el-anlæg skal foretages af en autoriseret el-installatør.

Kig forbi XL-BYG før du investerer i et solcelleanlæg

Det er kompliceret at kaste sig ud i at blive sin egen leverandør af grøn strøm. Vi anbefaler, at du tager en god snak med din lokale XL-BYG om de forskellige muligheder og de forskellige typer af solceller og batteripakker, så du kan tage dine beslutninger på det bedste grundlag. Vi kan også hjælpe dig med at beregne, hvor stort dit anlæg skal være for at kunne levere den ønskede mængde strøm – og er du på udkig efter et mindre anlæg til fx sommerhuset eller kolonihavehuset, så hjælper vi dig selvfølgelig også med det.