På siden her kan du få overblik over, hvordan en uddannelse hos XL-BYG generelt er bygget op. Du finder blandt andet et overordnet tidsforløb over uddannelsen samt indblik i de fire forskellige grene, du kan vælge at uddanne dig i.
Du kan vælge imellem forskellige uddannelser hos XL-BYG. Uddannelserne tager som udgangspunkt 2 år, hvor du veksler mellem skoleperioder og praktik i forretningen. Du og den lokale XL-BYG forretning indgår en 2-årig uddannelsesaftale, hvor du bliver faglært med et statsanerkendt eksamensbevis.
Som lager- og kontortrainee er du tilknyttet din lokale skole, men indbydes til fælles aktiviteter for XL-BYG salgstrainees, f.eks. studietur og traineedag.
Studerer du til salgs- eller handelsassistent, går du på lukkede XL-BYG hold på Aarhus Business College i Odder, som ligger ca. 25 km. syd for Aarhus. Skolen tilbyder relevante uddannelsesaktiviteter, der udfordrer din faglige og personlige udvikling. Undervisningen er bygget op og udformet, så du vil opleve, at både det praktiske og faglige indhold bliver vægtet højt.
Du skal være på skolen fra mandag til fredag med mulighed for at ankomme søndag aften, hvis du bor langt væk. Skoleopholdet er inklusiv fuld forplejning og overnatning. Du har ingen udgifter til transport, mad og overnatning, mens du er på skole. Det bliver betalt af din praktikvirksomhed.
Når du ikke er på skoleophold, er du i praktik i forretningen. Du veksler altså hele tiden mellem praksis og teori. I alt tager uddannelserne 2 år, hvoraf ca. 10 – 12 uger foregår på skolen.
Læs mere om uddannelserne til henholdsvis Salgsassistent i byggecenter, Handelsassistent i træ- og byggematerialer, Handelsassistent i værktøj og beslag eller Lager- og logistikuddannelsen herunder.
Info
Salgsassistent i byggecenter
Med en salgsassistentuddannelse får du mange forskelligartede opgaver i løbet af en dag. Du vil derfor også lære mange forskellige ting under uddannelsen. Hvis du er frisk på en praktisk uddannelse, hvor ikke to dage er ens, er denne vej helt sikkert noget for dig.
Info
Lager- og logistik uddannelsen
Lageruddannelsen giver en grundlæggende viden om transport, opbevaring og viderefordeling af varer. Du lærer at modtage en ordre, finde varen frem og pakke den om til videre transport. Er det noget for dig? Find ud af det her.
Info
Handelsassistent i værktøj og beslag
Med en handelsassistentuddannelse kommer du til at varetage servicen for vores professionelle kunder. Uddannelsen er med til at styrke dine salgsevner, så hvis du har lyst til at tale med kunder og lave en god handel, er denne uddannelse helt sikkert noget for dig.
Info
Handelsassistent i træ og byggematerialer
Brænder du for at tale med kunder face-to-face og over telefonen, og går du altid efter at lave en god handel? Så er uddannelsen som handelsassistent helt sikkert noget for dig. Under uddannelsen styrker vi dine salgsevner gennem teori, men også i praksis.
Info
Adgangskrav
Her på siden kan du læse om, hvilke uddannelser der giver adgang til en uddannelse hos XL-BYG. Vi skræddersyr et grundforløb til dig, så du bliver klædt på til at starte i en traineestilling uanset dit ønske om uddannelsesretning.
Info
Arbejdsvilkår under uddannelsen
Her på siden kan du læse om arbejdsvilkårene som trainee i XL-BYG. Som trainee er det vigtigt, at du kender dine arbejdstider, lønvilkår og feriemuligheder – og selvfølgelig personalegoder, som også følger med det at være en del af XL-BYG.